Articles
·
2020
26.4.21

Natalie Mossin og Marianne Kofoed: Kære overborgmester,

Der er også borgere i København som bliver efterladt bag feltet. Hvis København skal have byernes førertrøje, skal vi huske den sociale del af bæredygtighedsbegrebet.

Næste år ruller Tour de France-cykelfeltet gennem vores københavnske gader. Det sker ikke mindst fordi København har skabt gode vilkår for grøn mobilitet på to hjul, arbejder frem mod CO2-neutralitet og stræber efter at skabe gode rammer for menneskene i byen.

København har på mange måder erobret den grønne pointtrøje i storbyræset og opnået anerkendelse fra internationale tidsskrifter og bynetværket C40. Den indsats fortjener stor ros og respekt. Men der er også borgere i København som bliver efterladt bag feltet. Fra en ung med et synshandikap, der ikke kan tage turen til gymnasiet selv pga. manglende lydsignal ved lyskrydset, over den ældre med gangstativ for hvem høje kantsten bliver en uoverstigelig forhindring for bevægelse i det offentlige rum. Med arkitekturen som redskab, kan ambitionsniveauet for det bæredygtige København fastholdes og udbygges, så vi kommer helt i mål, som hold, som by.

Arkitekturen og det byggede miljø er med til at skabe rammerne om det levede liv i byen, når vi er børn, unge og ældre. Byens fysiske rammer kan både skabe muligheder og barrierer for frihed til fællesskab i hverdagsliv, byliv og foreningsliv.

En by, hvor ingen bliver efterladt bag feltet

Vi vil opfordre dig til at gå forrest, når der skal etableres en arkitektonisk vision for København, der rummer et særligt fokus på demokratiske byrum, hvor der er adgang for alle og plads til alle. På den måde kan København være med til at indfri det tværgående løfte i FN’s 17 verdensmål om ikke at lade nogen i stikken – Leave No One Behind.

Universelt design bidrager til den inkluderende by

For at understøtte byens socialt bæredygtige udvikling foreslår vi, at universelt design tages i brug som grundværdi i skabelsen af den inkluderende by. Det skal ske, når der renoveres, bygges nyt og udarbejdes kommunale politikker, der vedrører byens fysik fx adgangsforhold til byens forretningsliv og kommunale kultur- og fritidstilbud. Denne grundværdi vil være et pejlemærke, der kan komme alle til gavn, og også sikre, at ældre københavnere med mobilitetsudfordringer og københavnere med et handicap, fortsat har lige deltagelsesmuligheder i vores fælles byrum og føler sig velkomne. I 2023 har vi med Københavns værtskab for World Congress of Architects verdens arkitekturbevågenhed. Vi håber at vi til den tid kan fremvise en by med klare resultater og en målrettet plan for en inkluderende by.

Den gule førertrøje repræsenterer den samlede præstation, men Tour de France er også et hårdt udskillelsesløb, hvor mange falder bagud. København skal ikke være en udskillelsesby. Hvis København skal have byernes førertrøje, skal vi huske den sociale del af bæredygtighedsbegrebet, når byen planlægges, kommune- og lokalplaner besluttes og konkrete byggeprojekter udføres. Det handler både om boliger, der er til at betale, og bygninger og byrum, der ikke ekskluderer fra fællesskabet. Vi ønsker en mangfoldig by, der giver alle borgere plads i feltet.

De bedste hilsener

Natalie Mossin & Institutleder, KADK, President, World Congress of Architects, 2023 Copenhagen

Marianne Kofoed, Direktør for Bevica Fonden