Den humane by

‍
Den humane bys principper:

• Human skala, høj tæthed, 4-6 etager.
• Sammenhængende sluttede byrum – fra bymidte til forstad.
• Karrestruktur – gennemlyste boliger og grønne gårdrum.
• Byens rum som trygge forbindelser og mødesteder for mennesker.
• Respekt for bevaringsværdige helheder og arkitektonisk identitet.

DEN KLASSISKE TÆT-LAVE BYS PRINCIPPER bør fortsat udgøre et centralt bidrag og referencegrundlag for en bæredygtig byudvikling. Den europæiske karre by – med byliv og tryghed i fælles veldefinerede og sanselige byrum – vil fortsat være en inspiration for verdens storbyer i arbejdet med at bringe deres egen bygningskultur ind i en human byudvikling i en menneskelig skala.

Traditionen for skala EN TÆT, SAMMENHÆNGENDE BY I MENNESKELIG SKALA bør forstærkes og udvikles. I den globale byudvikling søger befolkningen mod de store byer for at finde arbejde og ophold. Der er en befolkningsvækst og en dynamik, der gør byplanlægning både meningsfuld og nødvendig. Ud fra ressourcebetragtninger bør der tilstræbes byer med tæt bebyggelse for på at spare på landbrugs- og naturarealer og minimere transportomkostninger.

‍OPTIMERING AF ENERGIFORSYNING OG KOLLEKTIV TRAFIKBETJENING samt gang- og cykeltrafik taler også for en tæt blandet by, med nem adgang til service, undervisning og kultur mm. Forskning viser tilmed, at den tætbefolkede fodgængerby med aktivitet og bevægelse er en SUND BY.

Karrebyens sluttede byrum er en forudsætning for, at KROPPEN OG SINDET kan fokusere på andre mennesker og på, hvad der sker i rummet, og derved blive iagttager og deltager i det sociale liv.

KVALITETEN AF BYENS FÆLLES RUM, DENS GADER, BYRUM OG OVERLEJREDE HISTORIE er afgørende for menneskers oplevelse og brug af byen. Karrebyens sluttede byrum er en forudsætning for, at KROPPEN OG SINDET kan fokusere på andre mennesker og på, hvad der sker i rummet, og derved blive iagttager og deltager i det sociale liv. Ved høje, fritstående bygninger mangler kroppen et rum, og synet fokuserer på bygningerne som æstetiske objekter.

Den sammenhængende karre-bys kollektive rum – gader og pladser – er nødvendige som trygge opholds- og mødesteder for mennesker. Menneskers identitet udvikles i samspil med andre, det der også kaldes socialisering. DET OFFENTLIGE RUM SOM SCENE OG MØDESTED er derfor en vigtig forudsætning for at forstå og omgås andre mennesker – en vigtig forudsætning for et demokratisk samfund.

Kommunernes BYPLANLÆGNING BØR OPPRIORITERES med henblik på at skabe nye BYMÆSSIGE HELHEDER, i stedet for de evindelige ”rækkehus-karre-højhus” ensembler, som er resultatet af developernes ”ejendomsmægler planlægning”. Kommunernes planlægning bør modvirke tidens negative tendenser, hvor de større byer udvides med forstadsagtige bebyggelser uden sammenhængende byrum, hvor stille sidegader erstattes af udsigtsbebyggelser og hvor robust urbanisme erstattes af glansbilleder af arkitektoniske kompositioner.

Karreplanlægning bør fremmes i en moderne form, hvor kommunerne kan tilbyde små grunde i en urban kontekst i en karrestruktur. Udover at danne rammer for større byggerier, ville det også kunne skabe rammer for små bygherrer, alternative boformer og selvbyggeri i byen

Vores historiske bykerner og brokvarterer er typisk dannet af karreer, hvor forskellige bygherrer og arkitekter har givet deres bidrag til arkitekturen, inden for karreens helhed. Det er det princip, med korte husfacader og arkitektonisk variation, som gennem tiderne har skabt oplevelsesrige og smukke byrum.

KARREPLANLÆGNING bør fremmes i en moderne form, hvor kommunerne kan tilbyde små grunde i en urban kontekst i en karrestruktur. Udover at danne rammer for større byggerier, ville det også kunne skabe rammer for små bygherrer, ALTERNATIVE BOFORMER og selvbyggeri i byerne, hvilket f.eks. Amsterdam gennem en år- række har tilbudt deres borgere. Også danske kommuner bør tage denne udfordring op, og se det som endnu en grund til at opprioritere den kommunale byplanlægning.

URBANISME-PRINCIPPER:‍

• Udnyttelsesgraden skal være høj for at skabe grundlag for byliv.
• Bygningsmassens fodaftryk skal være højt for at skabe liv i de fælles byrum.
• Bygningshøjder skal begrænses af hensyn til sollys i gårde og byrum og for
  at undgå vindturbulens.
• Friarealer ved boligen skal udformes af hensyn til blandt andet børnefamilier,
  og der skal være nem adgang til større grønne områder
• Blanding af funktioner med boliger, erhverv, uddannelse og service skal
  skabe liv og mindske pendling.
• Bygningstypologier skal bestå af karreer med lejligheder eller/og fleretages
  rækkehuse.‍

Karsten Pålsson, arkitekt MAA • Pålsson Urbanism Aps • www.palssonurbanism.com

februar 2019

‍