Articles
·
26.4.21

Jesper Kusk Arkitekter: Kære overborgmester,

Vores elskede københavn er bygget op af en forældet infrastruktur, som forurener byen og biler styrer i for høj grad måden vi bevæger os rundt.

Fra Verdensmål til Københavnermål

København skal ifølge den ambitiøse KBH 2025 Klimaplan være CO2-neutral om fem år. Samtidig har landets nye socialdemokratiske regering lovet, at den vil reducere CO2-aftrykket i hele landet med 70 procent i 2030. Så nu skal der handles og vi kender allerede løsningerne og teknologien og viljen til at få det til at ske er her allerede, vores største udfordring er os selv og vores vaner. Og vi kan kun løfte ansvaret i fællesskab, det er på tide, at vi slår øjnene op og ændre de dårlige vaner.

Fra sovende biler til grønne byrum

Vores elskede københavn er bygget op af en forældet infrastruktur, som forurener byen og biler styrer i for høj grad måden vi bevæger os rundt. Det er på tide, at vi får de sovende biler væk fra parkeringspladserne og ud af byen. Vores biler holder i dag stille 95 % af tiden<footnote>1<footnote>. Vores nuværende egoistiske infrastruktur skal ændres til selvkørende transport for alle! Det er skalerbart, kollektivt og det styrker fællesskabet og giver plads til grønne byrum. Teknologien findes allerede, de selvkørende shufflebusser er her, og på elcykler og el løbehjul kan vi alle gå, løbe og køre ind i en grøn og bæredygtig fremtid.

Fra dårligt indeklima til udeliv og samværd

Med bilerne ude af byen har vi frigivet et enormt areal, som kan anvendes i fællesskabets tjeneste. Nye grønne parkrum, legepladser, dyrkningshaver, håndtering af regnvand samt steder hvor vi som borgere kan mødes i nye arbejdsfællesskaber i det fri. Den gennemsnitlige dansker opholder sig indendøre 90% af vores vågne timer <footnote>2<footnote>. Forskning viser, at ophold og aktivitet i naturen styrker menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet. En undersøgelse viser, at borgere der bor under en kilometer fra grønne områder kommer oftere ud i naturen og har bedre sundhed, trivsel og livskvalitet end borgere, der bor længere fra grønne områder<footnote>3<footnote>. Hvorfor mødes vi ikke under åben himmel, i pavilloner hvor der kan etableres touchdown arbejdspladser og afholdes møder. Det bedste arbejdsklima opnåes i det grønne, hvor der er højt til loftet og hvor vi kan møde hinanden i og omkring fællesskabet!

Vores opfordring til Københavns Kommune og dig, kære overborgmester, er at handle nu, vores infrastruktur skal ændres og fremtiden kalder på udelivet, arbejdspladser i det grønne og fællesskabet, hvor vi alle kan løfte i flok!

De kærligste hilsner

Jesper Kusk Arkitekter


<footnote>1<footnote> Arne Remmen Professor AAU, oplyste i Public Service på P1 at 95 % af vores biler i byerne holder stille.
<footnote>2<footnote> Kåre Dybvad Boligminister, oplyste på Building Green at vi danskere opholder os indedøre 90 % af vores vågne timer.
<footnote>3<footnote> stigsdotter, 2011