1970’ og 80’erne var en storhedstid inden for tv-produktion. Inden for rammerne af public service-tv blev der eksperimenteret med film-essays, reportager og live-produktioner.
Jef Cornelis var fastansat ved VRT – det belgiske svar på DR – og mellem 1964 og 1998 instruerede han mere end 200 dokumentarfilm, filmessays og live-udsendelser om moderne kunst, arkitektur og andre emner inden for det kulturelle domæne. Gennem et nøje kurateret udvalg af Cornelis' produktioner sætter Cinemateket fokus på nogle af verdens største og vigtigste kunstbegivenheder, kunst i det offentlige rum og ikke mindst byens gentrificering og gadens afvikling.
Det er de to danske billedkunstnere Eva la Cour og Mia Edelgart, som har sammensat programmet. Parallelt med Cinematekets præsentation vises deres udstilling ’Heart on the Tongue’, hvor de belyser og undersøger betydningen af Jef Cornelis praksis gennem produktion af egne værker. Der sker fra 9. august til 26. oktober i udstillingsstedet HEIRLOOM i Sølvgade 36 – lige på den modsatte side af Kongens Have fra Cinemateket. Læs mere på heirloom-caa.org.
Programmet præsenteres i samarbejde med Cinemateket og Heirloom og er støttet af Augustinus Fonden og Ny Carlsberg Fondet.