Event
·
Introduction in Danish
15
Sep
Highlight
Soldout

Byens Gentrificering og Gadens Afvikling / Jef Cornelis Serie Del 1

To mellemlange studier af henholdsvis byen og gaden – fra 1995 og 1972.

Hvordan forvandlede Bruxelles sig, mediterer Cornelis i ‘Brussel, scherven van geluk‘ (1995, 57 min.), fra at være en behagelig til en umulig by at bo i? ‘De Straat‘ (1972, 40 min.) spørger i stedet: Hvad er en gade? En trafikåre eller stedet, hvor livet leves? ’De straat’ er et studie, der både fremstår videnskabeligt og kunstnerisk.

Introduktion ved billedkunstnerne Eva la Cour og Mia Edelgart. Introduktionen varer 20 minutter og foregår på dansk.

De straat

Instruktør: Jef Cornelis

Hvad er en gade? En trafikåre eller stedet, hvor livet leves? ’De straat’ er et studie, der både fremstår videnskabeligt og kunstnerisk.

Genkendelig gadestøj, musik og en nøgtern, forklarende voice-over akkompagnerer de betagende billeder filmet fra helikopter og gade- og markedsscener i Belgien, Italien og andre steder. Det hele gennemskåret af effektive jump-cuts, så man ikke bare fornemmer, men næsten fysisk mærker kontrasterne.

Omdrejningspunktet er, hvordan effektivisering og kontrol af trafikal infrastruktur i 1970'erne påvirkede ikke kun eksisterende beboelsesområder, men også grundlæggende ændrede betingelserne for sociale liv.

Belgien, 1972
Kendes ikke, 40 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Brussel, scherven van geluk

Instruktør: Jef Cornelis

Direkte oversat betyder filmens titel ’Bruxelles, skår af lykke’. Her er ikke tale om en traditionel dokumentar om den belgiske hovedstad, men et filmessay, som forsøger at forstå byens udvikling, hvor tusinder ankommer hver dag med tog eller bil for at gå på arbejde, men forlader byen igen om aftenen.

Hvordan, mediterer Cornelis, forvandlede Bruxelles sig fra at være en behagelig til en umulig by at bo i? Ved at blande arkivmateriale og skildringer fra samtiden belyses splittelsen mellem visioner, forandring og virkelighed.

Udgangspunktet er bydelen Molenbeek, som i 1990’erne udviklede sig fra at være arbejder- og lavindkomst-kvarter til en multikulturel immigrantforstad.

Belgien, 1995
Kendes ikke, 58 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Upcoming events
Event Highlights
No items found.