Gennem en sammenvævning af iPhone-optagelser, dronebilleder og 16 mm film, undersøger “Coastguards” de arkitektoniske, militære og migratoriske processer, der har formet det britiske kystlandskab gennem 500 år. Det er en afdækning af en delikat økologi, hvor skiftende migrationsmønstre langs Den Engelske Kanal kontant forskubber de begrebslige grænser mellem det indfødte og det invasive; mellem dem, der anses for at være en trussel, og dem, der tilbydes et fristed.

Der var akut brug for nye arkitektoniske typologier og designgreb, da Berlin i 2015 over ganske få uger modtog tusindvis af flygtninge. “13 Square Meters” er en udforskning af de beboelsesformer og lejrstrukturer, der opstod på baggrund af denne situation. Det er en film om balanceakten mellem omsorg og kontrol og om de rumlige mulighedsbetingelser for bevaring af kultur og identitet inden for lejrsystemet.

I “The Face of a City” reflekterer instruktøren Farhad Pakdel over sine egne migrationsoplevelser. Det er blevet til en film, der udforsker den eksistentielle kløft, som ofte splitter migrantens liv, erindring og stedsans i to; udspændt og forstrukket over ofte meget forskelligartede stedsligheder og livsformer. “The Face of a City” giver ikke blot et unikt indblik i det komplicerede væv af erindringer, steder, spor og byer, der ofte kendetegner migrationshistorier, men er også en både indsigtsfuld og rørende hyldest til Teheran; byen, hvor Pakdel blev født og voksede op.

Anton Ryslinge er administrerende direktør og generalsekretær for Arkitekter Uden Grænser Danmark, en humanitær organisation, der bruger arkitektur og planlægning som værktøjer til at muliggøre udvikling.

Faten Kikano er ekspert i studiet af flygtningepladser og sidder i bestyrelsen for Architecture Sans Frontières International.

‍

Program

17.30 – Dørene åbnes
18:00 – Velkommen til SPACE10
18:15 – Film
19.00 – Drikkevarer
20.00 – Tak for i aften

Space10: ‘The Ideal City’ Film Nights ‍

Hvad hvis vi kunne takle klimakrisen og skabe en bedre hverdag for hele klodens befolkning – blot ved at gentænke vores byer?

SPACE10s nye interaktive VR-udstilling ’The Ideal City 2040’ forestiller sig fremtidsbyer, som eksisterer i pagt med naturen til fremme for både økosystem og livskvalitet. I forbindelse med udstillingen afholder vi tre film- og debataftener, der sætter fokus på tre forskellige aspekter af morgendagens bæredygtige by: fællesskaber, flygtningestrømme og forandring. 

11/10 (17:30-20:30) Community Urbanism 

12/10 (17:30-20:00) Migration and Home

13/10 (17:30-19:30) Creating Change in the City

ARRANGEMENTET ER UDSOLGT. FØLG BILLETLINKET FOR VENTELISTE.

Byens Netværk har fået mulighed for at besøge en meget unik og særegen lokation, hvor alt er struktureret med udgangspunkt i den poetiske væren. Det er et sted, der udforsker et potentielt fremtidigt sanseligt samfund. Vi vil ikke afsløre, hvor det er. Du skal blot være nysgerrig og have dine sanser åbne. Vi lover, at det bliver inspirerende. Og at du vil opleve ”stedsans” på en måde, som du måske ikke tidligere har gjort. Så kom med og lad dig overraske!

Vi følges i bus til vores destination. På turen møder du Mette Pragh, arkitekt og partner i ‘Plads’. Mette vil fortælle, hvordan Plads arbejder strategisk og passioneret med byens sociale bæredygtighed, når fremtidens bysamfund skal udvikles, mens hun reflekterer over, hvilken betydning hun mener, at stedsans har. På lokationen vil vi møde en række personer, der arbejder professionelt med de sanselige værdier, udarbejdelse af poetiske rum og mellemmenneskelig interaktion. De inviterer os indenfor, og fortæller om deres radikale undersøgelse af et potentielt fremtidigt samfund.

‍

Både destination og øvrige medvirkende afsløres først ved arrangementet.

‍

Arrangeret af Byens Netværk. Gratis for medlemmer af Byens Netværk / 150 kr. for ikke-medlemmer.

‍

Han tegnede huset til hans kone og ham selv, men Can Lis blev noget langt større end et hjem for den danske stjernearkitekt Jørn Utzon. Det er en bygningtegnet med både lineal, funktionsdiagram, sol og hav. Med andre ord: en opsigtsvækkende forening mellemmodernismes vilje til orden og den interesse forlandskabstræk, der kom til at præge efterkrigstidens arkitektur diskussioner.

Filmen præsenteres af Utzon-ekspert Michael AsgaardAndersen, arkitekt og forfatter til flere bøger om Utzonsvirke.

‍

Lys uden sol / Marie Ramsing, Clara Kraft, Christopher Fischlein, 2022 / Danmark / Spansk, engelsk og dansk med engelske undertekster / 52 min + introduktion

Uformelle bosættelser er ofte hjemsted for mennesker, der er blevet fordrevet på grund af konflikt, krænkelse af menneskerettigheder, naturkatastrofer og menneskeskabte klimaændringer. Disse vanskelige boligforhold er ofte sammensat af utilstrækkelige og til tider usikre strukturer, beliggende i udkanten af ​​byer. Beboere i uformelle bosættelser oplever ofte begrænset adgang til væsentlige tjenester og til formelt arbejde eller kredit, hvilket får folk til at bygge levesteder med fundne materialer. Med uformelle bosættelser, der forventes at være hjemsted for 35 procent af verdens befolkning i 2030 - omkring tre milliarder mennesker - kræver en sådan vækst radikale reaktioner på habitatløsninger, der er tilgængelige, overkommelige og sikre.

Om arrangementet

Hvordan kan vi bedre forstå behovene og forhåbningerne hos mennesker, der bor i uformelle bosættelser? Som en del af CAFx-programmet kan du deltage i en visning af Community Urbanism, en SPACE10-film udviklet under et ophold med Esteban Gomez, der udforsker levesteder i uformelle bosættelser i Medellin, Colombia.

Community Urbanism undersøger nye tilgange til at bygge i uformelle bosættelser og skabelsen af ​​levesteder gennem samfundssamarbejde, materiel innovation og design med lokalbefolkningen i stedet for for dem. Vi har inviteret Urban-Think Tank medstifter Alfredo Brillembourg til at præsentere sit arbejde og slutte sig til os til en samtale med SPACE10s Esteban Gomez.

‍

Om oplægsholderne

Alfredo Brillembourg er medstiftende partner af Urban-Think Tank, en multidisciplinær forskningsgruppe grundlagt i Caracas, Venezuela, centreret om at bygge bro mellem akademi og praksis for at levere innovative, men praktiske løsninger på problemer i den virkelige verden. Han er også professor i arkitektur og bydesign.

Esteban Gomez er designforskning leder hos SPACE10, hvor han udvikler designudforskninger og forskning, der ser på det væsentlige i hverdagen derhjemme. Han er en colombiansk industriel designer, der er interesseret i designforskning og social innovation. Esteban arbejder regelmæssigt på samfundsbaserede projekter med bottom-up tilgange, der kan give værdi til lokal traditionel viden i retning af at opbygge mere regenerative måder at leve på.

‍

Program

‍
17:30: Dørene åbnes
18:00: Velkommen til SPACE10
18:15: Foredrag af Alfredo Brillembourg
18:30: Introduktion til film og visning: Community Urbanism
19:15: Diskussion og Q&A
20:30: Tak for i aften

‍

‍Space10: ‘The Ideal City’ Film Nights ‍

Hvad hvis vi kunne takle klimakrisen og skabe en bedre hverdag for hele klodens befolkning – blot ved at gentænke vores byer?

SPACE10s nye interaktive VR-udstilling ’The Ideal City 2040’ forestiller sig fremtidsbyer, som eksisterer i pagt med naturen til fremme for både økosystem og livskvalitet. I forbindelse med udstillingen afholder vi tre film- og debataftener, der sætter fokus på tre forskellige aspekter af morgendagens bæredygtige by: fællesskaber, flygtningestrømme og forandring. 

11/10 (17:30-20:30) Community Urbanism 

12/10 (17:30-20:00) Migration and Home

13/10 (17:30-19:30) Creating Change in the City

‍

De danske kyster er steder mættede af betydning, følelser og fortællinger. Vi synger om kysterne. Vi læser om dem i litteraturen. Mange af os har falmede fotografier i fotoalbums fra ferier langs danske eller sydlandske strande. Men kysterne er også steder under forvandling. Inden for en nær fremtid kommer de til at blive påvirkede af havvandsstigninger og hyppigere stormfloder, og hvis vi vil undgå oversvømmelser, er vi nødt til at tilpasse kysterne til et ændret klima. Vådområder er en naturbaseret klimatilpasningsløsning, der kan fungere som en slags buffer for fremtidige stormfloder – desuden kan de lagre CO2, og de understøtter et rigt og mangfoldigt dyre- og insektliv. Udstillingen undersøger og diskuterer vådområders potentiale som fremtidens kystfælleder og fælles steder for mennesker, dyr, fugle og insekter.

Udstillingen ’Vådområder som fremtidens kystfælleder’ af Anna Aslaug Lund åbnes af en samtale mellem Emmy Laura Perez Fjalland, kulturgeograf og forfatter, Cintia Organo Quintana, forsker i bl.a. biodiversitet og vådområder, Sanne Slot Hansen, landskabsarkitekt MAA fra Schønherr og Ole Fryd forsker i bl.a. naturbaserede klimatilpasningsløsninger. Samtalen modereres af Anna Aslaug Lund landskabsarkitekt MAA og forsker. 

Program:

Kl. 15 – 16: Mulighed for at se udstillingen

Kl. 16 – 17: Samtale om vådområder som fremtidens kystfælleder mellem Emmy Laura Perez Fjalland, kulturgeograf og forfatter, Cintia Organo Quintana, forsker i bl.a. biodiversitet og vådområder, Sanne Slot Hansen, landskabsarkitekt MAA fra Schønherr og Ole Fryd forsker i bl.a. naturbaserede klimatilpasningsløsninger. Samtalen modereres af Anna Aslaug Lund, landskabsarkitekt MAA og forsker, der står bag udstillingen.

Kl. 17 -18: Udstillingen er åben og vi serverer en forfriskning

Åbningstider: Mandag-torsdag: 8.00-16.00 / Fredag: 8.00-15.00. 

Butiksdød er et begreb, der har fundet vej til vores kollektive ordforråd. En tur op ad gågaden i en tilfældig mindre dansk by, gør det helt klart, hvad ordet betyder i praksis. Mange fysiske butikker overlever simpelthen ikke. Vi køber mere på nettet, og flere steder suger storcentrene det sidste liv ud af bymidterne, som vi kender dem. Både i de mindre, men også i de store byer, er handelslivet forandret. Selv på Strøget i København står mange lejemål tomme. Butikkerne fungerer i højere grad som showrooms, og det betyder, at kravene til indretning og placering forandrer sig.

Alligevel længes vi efter bylivet.

Til denne særlige CAFx MorgenDAC, der i år har temaet 'Stedssans' undersøger vi, hvordan vi kan skabe steder med potentiale for liv, selvom dét, vi før samledes os om, nu ser anderledes ud. Til at snakke om det har vi inviteret Peter Bur Andersen, partner og kreativ direktør ved BRIQ, der har specialiseret sig i at give steder identitet, og Torsten Bo Jørgensen, som er ekspert i levende bymidter. Samtalen modereres af Anne Katrine Harders fra DAC.

‍

Settet til Rear Window var det hidtil største set nogensinde bygget i Paramount studiet. Et helt boligkvarter, 31 lejligheder, heraf 12 fuldt møbleret, og over 70 vinduer og døre. Hitchcock følte efter sigende det gjorde det muligt at lave en særskilt filmisk film, hvor den immobile fotograf LB Jeffries (James Stewart) og hans kæreste Lisa (Grace Kelly) efterforsker et muligt mord i naboejendommen. Få film viser så tydeligt koblingen mellem arkitektur og film, ikke blot fordi settet var en arkitektonisk bedrift i sig selv, men også fordi filmen i så høj grad handler om by-voyeurismen, hvor man i hvert eneste synligt vindue kan lure på sine naboers liv som i en film.

‍

Rear Window (1954), Alfred Hitchcock

‍

_________

Navnet Juhani Pallasmaa. Navnet på en 85-årig arkitekturprofessor fra Helinski. Navnet på en intellektuel kraft i arkitekturen, der siden slutningen af 90’erne flittigt har udfordret vores gængse opdelinger af sanserne, kunstarterne, videnformerne og dén synsfetichisme, der har domineret den vestlige modernitet.

‍

Ifølge Pallasmaa er vi ikke primært synsdyr. Tværtimod: Vores sanser er både uvægerligt sammenvredne og ivrige efter samarbejde. Øjnene har altså smag for at røre. Ørerne glæde ved at se. Og huden appetit efter at lytte. Og derfor dvæler Pallasmaa også ofte ved musikken, digtene og filmene som mulige arkitektoniske udsagn. For i det kunsten artikulerer de ellers uartikulerede fornemmelser, der uvægerligt knytter sig til dét at bebo et sted i verden, nytter kunsten, ifølge Pallasmaa, for arkitekturen.

‍

I forlængelse af festivalens tema i år, har vi inviteret Pallasmaa til at udvælge og introducere fire film til årets program, der alle er stærke repræsentanter for den affektive arkitektur, man ofte finder i film, og som indkapsler nogle af Pallasmaa’s tanker om sansernes betydning for vores arkitekturoplevelse. Invitationen af Pallasmaa følger en festivaltradition for at invitere en samtidsaktuel arkitekt til at tilrettelægge et mindre filmprogram. Tidligere år har vi haft gæstekuratorer som Liam Young, Tatiana Bilbao, Bjarke Ingels, Dorte Mandrup, Dan Stubbergaard og Anupama Kundoo.

‍

Årets Gæst: Juhani Pallasmaa Filmprogram + Forelæsninger ‍

To dage med forelæsninger og filmvisninger tilrettelagt af en af det 21. århundredes mest indflydelsesrige arkitekturteoretikere og modernitetskritikere.‍

Juhani Pallasmaa en intellektuel kraft i arkitekturen, der siden slutningen af 90’erne flittigt har udfordret vores gængse opdelinger af sanserne, kunstarterne, videnformerne og dén synsfetichisme, der har domineret den vestlige modernitet. 

8/10 ‍

19.15: Andrej Tarkovskij's "Nostalghia"

21.30: Michelangelo Antonioni's "The Passenger"

9/10 ‍

16.30: Alfred Hitchcock's "The Rope"

21.30: Alfred Hitchcock's "Hidden Eyes" / "Rear window"

‍

‍

Den japanske arkitekt Tadao Ando skrev: ‘I want first to see how far architecture can search for function, but after this survey has been established, I want to see how far architecture can be detached from function.’ Det samme kan siges om Alfred Hitchcock. Ingen kunne som ham lave funktionelle film, hvor hvert eneste filmiske virkemiddel var perfektioneret i forhold til effekter, til at ophidse, forfærde, chokere. Men i film som Rope forsøgte han at fjerne filmskabelsen så langt fra det funktionelle som muligt. Filmen foregår i realtid, optaget på 11 ruller film, hvert klip forsøgt skjult. I stedet er det i høj grad design og rum, filmsettets funktionelle arkitektur, som skaber de filmiske effekter.

‍

The Rope (1948), Alfred Hitchcock

_________

Navnet Juhani Pallasmaa. Navnet på en 85-årig arkitekturprofessor fra Helinski. Navnet på en intellektuel kraft i arkitekturen, der siden slutningen af 90’erne flittigt har udfordret vores gængse opdelinger af sanserne, kunstarterne, videnformerne og dén synsfetichisme, der har domineret den vestlige modernitet.

‍

Ifølge Pallasmaa er vi ikke primært synsdyr. Tværtimod: Vores sanser er både uvægerligt sammenvredne og ivrige efter samarbejde. Øjnene har altså smag for at røre. Ørerne glæde ved at se. Og huden appetit efter at lytte. Og derfor dvæler Pallasmaa også ofte ved musikken, digtene og filmene som mulige arkitektoniske udsagn. For i det kunsten artikulerer de ellers uartikulerede fornemmelser, der uvægerligt knytter sig til dét at bebo et sted i verden, nytter kunsten, ifølge Pallasmaa, for arkitekturen.

‍

I forlængelse af festivalens tema i år, har vi inviteret Pallasmaa til at udvælge og introducere fire film til årets program, der alle er stærke repræsentanter for den affektive arkitektur, man ofte finder i film, og som indkapsler nogle af Pallasmaa’s tanker om sansernes betydning for vores arkitekturoplevelse. Invitationen af Pallasmaa følger en festivaltradition for at invitere en samtidsaktuel arkitekt til at tilrettelægge et mindre filmprogram. Tidligere år har vi haft gæstekuratorer som Liam Young, Tatiana Bilbao, Bjarke Ingels, Dorte Mandrup, Dan Stubbergaard og Anupama Kundoo.

‍

Årets Gæst: Juhani Pallasmaa Filmprogram + Forelæsninger ‍

To dage med forelæsninger og filmvisninger tilrettelagt af en af det 21. århundredes mest indflydelsesrige arkitekturteoretikere og modernitetskritikere.‍

Juhani Pallasmaa en intellektuel kraft i arkitekturen, der siden slutningen af 90’erne flittigt har udfordret vores gængse opdelinger af sanserne, kunstarterne, videnformerne og dén synsfetichisme, der har domineret den vestlige modernitet. 

8/10 ‍

19.15: Andrej Tarkovskij's "Nostalghia"

21.30: Michelangelo Antonioni's "The Passenger"

9/10 ‍

16.30: Alfred Hitchcock's "The Rope"

21.30: Alfred Hitchcock's "Hidden Eyes" / "Rear window"

‍

Kom på rundvisning i Bellahøjhusene og hør om, hvordan det almene boligselskab KAB går til vedligeholdelsen af deres ejendomme.

Bellahøjhusene er bevaringsværdige, og besidder i lighed med mange andre almene boligområder en fornem kombination af store arkitektoniske kvaliteter og lav boligydelse. Men hvad gør boligforeningerne, når de skal forny deres bygningsmasse? Hvad vægter højest: Funktion eller æstetik? Bæredygtighed eller pris? Bevaring eller modernisering? Dilemmaerne er mange når det almene byggeri skal op til revision. På denne tur viser arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt Søren Haugsted rundt i området og boligerne og fortæller om Bellahøjs fortid, nutid og fremtid.

Jannie Rosenberg Bendsen er ph.d., forfatter og arkitekturhistoriker, og har været med i projektet fra start, hvor hun var ansat i Kulturstyrelsen og er desuden  medforfatter på en bog om Bellahøj.

Søren Haugsted er arkitekt og partner i Arkitema, som er totalrådgiver på KABs to store renoveringsprojekter for SAB Bellahøj og AKB Bellahøj, hvor renoveringsarbejdet er godt i gang.

Arrangeret af KAB

‍

‘The subject of my films is always born of a landscape, of a site, of a place I want to explore’. Det sagde den store italienske instruktør Michelangelo Antonioni, der stod bag nogle af filmhistoriens største stedportrætter: Fra italienske landskaber i L’Avventura og Red Desert, over Guldpalmevinderen Blowup og dens portræt af tressernes ‘Swinging London’ og til The Passenger, måske hans mest ambitiøse film. Jack Nicholsons journalist rejser fra Afrikas ørken, via europæiske storbyer, til et lille hotelværelse i Spanien, og mødet med en arkitekt-studerende kvinde, der særligt går op i Gaudis surreelle bygninger, føjer mere uvirkelighed til et globalt portræt af senmodernitetens inhumane levevis.

The Passenger (1975), Michelangelo Antonioni

_________

Navnet Juhani Pallasmaa. Navnet på en 85-årig arkitekturprofessor fra Helinski. Navnet på en intellektuel kraft i arkitekturen, der siden slutningen af 90’erne flittigt har udfordret vores gængse opdelinger af sanserne, kunstarterne, videnformerne og dén synsfetichisme, der har domineret den vestlige modernitet.

‍

Ifølge Pallasmaa er vi ikke primært synsdyr. Tværtimod: Vores sanser er både uvægerligt sammenvredne og ivrige efter samarbejde. Øjnene har altså smag for at røre. Ørerne glæde ved at se. Og huden appetit efter at lytte. Og derfor dvæler Pallasmaa også ofte ved musikken, digtene og filmene som mulige arkitektoniske udsagn. For i det kunsten artikulerer de ellers uartikulerede fornemmelser, der uvægerligt knytter sig til dét at bebo et sted i verden, nytter kunsten, ifølge Pallasmaa, for arkitekturen.

‍

I forlængelse af festivalens tema i år, har vi inviteret Pallasmaa til at udvælge og introducere fire film til årets program, der alle er stærke repræsentanter for den affektive arkitektur, man ofte finder i film, og som indkapsler nogle af Pallasmaa’s tanker om sansernes betydning for vores arkitekturoplevelse. Invitationen af Pallasmaa følger en festivaltradition for at invitere en samtidsaktuel arkitekt til at tilrettelægge et mindre filmprogram. Tidligere år har vi haft gæstekuratorer som Liam Young, Tatiana Bilbao, Bjarke Ingels, Dorte Mandrup, Dan Stubbergaard og Anupama Kundoo.

Årets Gæst: Juhani Pallasmaa Filmprogram + Forelæsninger ‍

To dage med forelæsninger og filmvisninger tilrettelagt af en af det 21. århundredes mest indflydelsesrige arkitekturteoretikere og modernitetskritikere.‍

Juhani Pallasmaa en intellektuel kraft i arkitekturen, der siden slutningen af 90’erne flittigt har udfordret vores gængse opdelinger af sanserne, kunstarterne, videnformerne og dén synsfetichisme, der har domineret den vestlige modernitet. 

8/10 ‍

19.15: Andrej Tarkovskij's "Nostalghia"

21.30: Michelangelo Antonioni's "The Passenger"

9/10 ‍

16.30: Alfred Hitchcock's "The Rope"

21.30: Alfred Hitchcock's "Hidden Eyes" / "Rear window"

‍

‘Look at it as if it were the window in a train traveling through your life’ Det var Tarkovskijs råd om hvordan man skulle se hans Nostalghia, og det afslører noget om hvordan den store russiske instruktør brugte bygninger og landskaber. Det er aldrig bare tomme funktionelle rum, det er altid ladet med menneskelig mening. Særligt i Nostalghia, fortællingen om en russers hjemve under en rejse i Italien, er alting personligt ladet, når det enten minder hovedpersonen om de områder han savner, eller omvendt via sin forskellighed gør ham yderligere distanceret og fremmedgjort. Af den grund er Nostalghia måske Tarkovskijs mest intense landskabsfilm.

‍

Kom tidligt for at få et glas vin serveret af Finlands Ambassade, København

18:30 - 19:15 Vinreception

19:15 -21:30 Introduktion af Juhani Pallasmaa + Filmvisning Nostalghia (1983), Andrej Tarkovskij

‍

_____

‍

Navnet Juhani Pallasmaa. Navnet på en 85-årig arkitekturprofessor fra Helinski. Navnet på en intellektuel kraft i arkitekturen, der siden slutningen af 90’erne flittigt har udfordret vores gængse opdelinger af sanserne, kunstarterne, videnformerne og dén synsfetichisme, der har domineret den vestlige modernitet.

Ifølge Pallasmaa er vi ikke primært synsdyr. Tværtimod: Vores sanser er både uvægerligt sammenvredne og ivrige efter samarbejde. Øjnene har altså smag for at røre. Ørerne glæde ved at se. Og huden appetit efter at lytte. Og derfor dvæler Pallasmaa også ofte ved musikken, digtene og filmene som mulige arkitektoniske udsagn. For i det kunsten artikulerer de ellers uartikulerede fornemmelser, der uvægerligt knytter sig til dét at bebo et sted i verden, nytter kunsten, ifølge Pallasmaa, for arkitekturen.

‍

‍

Årets Gæst: Juhani Pallasmaa Filmprogram + Forelæsninger ‍

To dage med forelæsninger og filmvisninger tilrettelagt af en af det 21. århundredes mest indflydelsesrige arkitekturteoretikere og modernitetskritikere.‍

Juhani Pallasmaa en intellektuel kraft i arkitekturen, der siden slutningen af 90’erne flittigt har udfordret vores gængse opdelinger af sanserne, kunstarterne, videnformerne og dén synsfetichisme, der har domineret den vestlige modernitet. 

8/10 ‍

19.15: Andrej Tarkovskij's "Nostalghia"

21.30: Michelangelo Antonioni's "The Passenger"

9/10 ‍

16.30: Alfred Hitchcock's "The Rope"

21.30: Alfred Hitchcock's "Hidden Eyes" / "Rear window"

‍

Fugtig skovbund, tæt trafik, kæmpe høstak, varmt kontor. Har du tænkt over, hvordan lugt påvirker dit humør og din opfattelse af verden? Og hvordan lyde kan påvirke din sindsstemning fra irritation til meditativ tilstand – tænk bare på en bippende mobil eller havets bølger. Alt det, vi ikke kan se og røre ved, spiller en stor rolle for, hvordan vi oplever verden. Og det er det, vi sætter fokus på, når Rumsans byder velkommen ind i gangtunnelen mellem Otto Busses Vej og Enghavevej hvor du via lugte og lyde bliver ført igennem forskellige naturuniverser i en ellers urban setting. Hvor er du? Hvor vil du gerne være? På din vej gennem tunnelen kan du opleve, hvordan din sansning har betydning for din oplevelse af rum: Det handler om den stimuli, vi udsættes for, de steder vi befinder os, og om den verden vi hver især danner og lever i med udgangspunkt i vores krop.  

Rumsans, fra BUILD, Aalborg Universitet, er et digitalt univers om universelt design, der fremhæver gode eksempler på at skabe inkluderende og socialt bæredygtig arkitektur – og her spiller lugt og lyd også en vigtig rolle. Eventet er udviklet i et samarbejde med lyddesigner Joëlle Serret, lydkonsulent Peter Albrechtsen og duftmarketingkonsulent Karsten Solaas.

‍

‍

Syv kortfilm fra syv nationer: Senegal, Rusland, Belgien, Kina, Japan, Australien og England. Det bliver et fragmentarisk indblik i diversiteten af de æstetiske, sociologiske og økonomiske faktorer, der tilsammen giver et sted sin særegne karakter, men også en kropslig undersøgelse af, hvad filmmediet og moderne teknologi betyder for vores stedslige tilhørsforhold. Kom med, når vi spørger: Implicerer de teknologiske mediers globale rækkevidde vores stedsans globalisering eller opløsning? 

‍Filosof Søren Gosvig Olesen introducerer filmprogrammet, og instruktøren bag kortfilmen ‘Ndar – Saint-Louis’ Mikkel Niemann fortæller efterfølgende om sin film og oplevelse af Saint-Louis i Senegal.  

George Nakashima's Conoid Studio: The Story Behind The Design / Bilyana Dimitrova, 2020 / United States / Engelsk og engelske undertekster / 14’

Design Story: Lune De Sang / Sophie Hexter, 2022 / Australien / Engelsk og engelske undertekster /15’

Bishop Edward King Chapel / Nilesh Patel, 2015 / United Kingdom/ uden tale  / 06’

Post-Soviet Symphony / Alexey Evstigneev, 2022 / Rusland / Uden tale / 11’

Ndar – Saint-Louis / Mikkel Niemann, 2022 / Danmark / Uden tale / 18’

Papagalo, What's the Time? / Ingel Vaikla, 2022 / Belgien / Uden tale / 07’

General Hall / Lang Lang, 2020 / Kina / Kinesisk med engelske undertekster / 07’

‍

‘Hjemlig forbundethed’ er en udstilling, som stiller spørgsmål ved, hvordan flows af digitale teknologier og information påvirker opfattelsen og beboelsen af hjemmet som sted. En te- og arbejdsstation undersøger bevægelserne mellem det ordnede og det kaotiske, det inkluderende og det prekære i en hverdag hvor alt er forbundet.

Udstillingen åbner med et arrangement, hvor det vil være muligt at høre om tankerne bag projektet og nyde forfriskninger med forskellige smage og sanser. Udstillingen vil i festivalperioden danne sted for en række kuraterede arrangementer, herunder teceremonier.

Det er muligt at besøge udstillingen i festivalperioden fra den 7. til og med den 16. oktober. Udstillingen er åben dagligt mellem kl. 12:00-17:00 i hverdagene og kl. 12:00-16:00 i weekenderne. Udstillingen holder lukket den 10. og 13. oktober.

Udstillingen er skabt af arkitekt Christine Bjerke i samarbejde med Standard Practice.

‍

Teceremonier:

15/10 (13-13:45) https://www.cafx.dk/event/hjemlig-forbundethed-teceremonier-en 

15/10 (14-14:45 https://www.cafx.dk/event/hjemlig-forbundethed-teceremonier-en-2 

‍

Hedebølger. Oversvømmelser. Storme. Og tørkebegivenheder. Vores omgivelser er under hastig forandring og klodens klimatiske forhold er blevet mere ekstreme. Vores arts evne til at tilpasse sig vil afgøre vores arts fremtid, og det vil blive nødvendigt at bo på nye måder, hvis ikke store dele af kloden skal blive ubeboelige inden for de kommende år.

At vores arkitekter responderer på miljøforandringerne, er af afgørende betydning, for der er behov for nye design- og bygningsteknologier, der forener teknikkens instrumentelle og æstetiske moment; kunsten at leve på en beskadiget planet; en tilpasning, der både er materiel og symbolsk.

Lær mere om, hvad arkitekten kan stille op i mødet med verdens globale udfordringer, og forstå, hvorfor vi har behov for en gentænkning af fremtidens beboelsesformer, når vi fylder vores lokaler på Halmtorvet 27 med tegninger, fotografier, artefakter og film af David A. Garcia og hans studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole. Det bliver en udstilling om ekstreme miljøers muligheder, begrænsninger og om vores evne til at bebo en verden i hastig forandring.

‍Udstillingen akkompagneres af en arrangementsrække, der udvider vores forståelse af det ekstreme som et vilkår i tilværelsen og arkitekturen:
‍

• 6. oktober kl 17-20:
  Udstillingsåbning med samtale mellem arkitekt David Garcia og filosof og forlagsredaktør Kristoffer Weiss.

• 11. oktober kl. 16.30-18:
  ‍Samtale mellem David Garcia og tidligere studerende Henry Glogau om vandmangel og uformelle bosættelser og en arkitektur, der nytter.

• 14. oktober kl. 18-24:
  ‍Kulturnat Special: Oplev udstillingen ekstraordinært helt til midnat. Kun adgang med Kulturpas.

• 25. oktober kl. 16.30-18:
  ‍Samtale med SAGA Space architects om, hvordan vi kan bo under mere ekstreme levevilkår eller andre planeter i fremtiden.

• 9. november kl. 16.30-18:
  ‍Samtale mellem Superflex og Otis Wood om kunstens bud på klimatilpasning.

• 18. november kl. 16.30-18:
  Finissage: Samtale mellem arkitekt Thomas Bøjstrup og kurator Jacob Lillemose om at arbejde i og med det ekstreme.

‍

Alle arrangementerne er gratis. Du kan sikre dig en plads ved at tilmelde dig via billetlinket på de enkelte begivenheder.

Udstillingen kan opleves udefra 24/7 fra d. 6. okt-18. nov. og indefra, når vi har arrangementer.

‍

Vi byder på kolde CAFx Mikropolis drinks.

‍
Tak til Statens Kunstfond for støtte til udstillingen og arrangementerne.

‍

Hedebølger. Oversvømmelser. Storme. Og tørkebegivenheder. Vores arts evne til at tilpasse sig vil afgøre vores arts fremtid, og det vil blive nødvendigt at bo på nye måder, hvis ikke store dele af kloden skal blive ubeboelige inden for de kommende år.

Kom med, når vi åbner udstillingen ARCHITECTURE AND EXTREME ENVIRONMENTS med en samtale mellem Kristoffer Weiss og David Garcia, der i disse måneder arbejder på et bogværk om de ekstreme miljøers arkitektur og Garcias arkitektoniske praksis og undervisningstilgang på Det Kongelige Akademi. Sammen adresserer de ekstreme miljøer, globale problemer og fremtidens beboelsesformer.

Samtalen mellem Weiss og Garcia er på engelsk og selve udstillingen er ogsa på engelsk.

Til åbningen byder vi på en kold CAFx Mikropolis drink.

Om udstillingen 'Architecture and Extreme Environments'

Hedebølger. Oversvømmelser. Storme. Og tørkebegivenheder. Vores omgivelser er under hastig forandring og klodens klimatiske forhold er blevet mere ekstreme. Vores arts evne til at tilpasse sig vil afgøre vores arts fremtid, og det vil blive nødvendigt at bo på nye måder, hvis ikke store dele af kloden skal blive ubeboelige inden for de kommende år.

At vores arkitekter responderer på miljøforandringerne, er af afgørende betydning, for der er behov for nye design- og bygningsteknologier, der forener teknikkens instrumentelle og æstetiske moment; kunsten at leve på en beskadiget planet; en tilpasning, der både er materiel og symbolsk.

Lær mere om, hvad arkitekten kan stille op i mødet med verdens globale udfordringer, og forstå, hvorfor vi har behov for en gentænkning af fremtidens beboelsesformer, når vi fylder vores lokaler på Halmtorvet 27 med tegninger, fotografier, artefakter og film af David A. Garcia og hans studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole. Det bliver en udstilling om ekstreme miljøers muligheder, begrænsninger og om vores evne til at bebo en verden i hastig forandring.

‍Udstillingen akkompagneres af en arrangementsrække, der udvider vores forståelse af det ekstreme som et vilkår i tilværelsen og arkitekturen:
‍

• 6. oktober kl 17-20:
  Udstillingsåbning med samtale mellem arkitekt David Garcia og filosof og forlagsredaktør Kristoffer Weiss.

• 11. oktober kl. 16.30-18:
  ‍Samtale mellem David Garcia og tidligere studerende Henry Glogau om vandmangel og uformelle bosættelser og en arkitektur, der nytter.

• 14. oktober kl. 18-24:
  ‍Kulturnat Special: Oplev udstillingen ekstraordinært helt til midnat. Kun adgang med Kulturpas.

• 25. oktober kl. 16.30-18:
  ‍Samtale med SAGA Space architects om, hvordan vi kan bo under mere ekstreme levevilkår eller andre planeter i fremtiden.

• 9. november kl. 16.30-18:
  ‍Samtale mellem Superflex og Otis Wood om kunstens bud på klimatilpasning.

• 18. november kl. 16.30-18:
  Finissage: Samtale mellem arkitekt Thomas Bøjstrup og kurator Jacob Lillemose om at arbejde i og med det ekstreme.

‍

Udstillingen kan opleves udefra 24/7 fra d. 6. okt. - d. 20. nov. og indefra, når vi har arrangementer.

‍

Tak til Statens Kunstfond for støtte til udstillingen og arrangementerne.

I den historiske gade Åbenrå i Københavns indre by er der en grusbelagt plads, som bruges til parkering. Det er den måske allersidste ubebyggede grund i Middelalderbyen og en opfordring til at drømme om noget, der kan pege ind i en mere  bæredygtig fremtid: Et nyt byggeri, der kan bygge bro mellem fremtidens muligheder og fortidens historiske huse? Et byggeri uden negativt miljøaftryk, der kan inspirere et forestående byliv, som vi endnu ikke kender?

Foråret 2022 inviterede Arkitektforeningen og grundens ejer til en idékonkurrence om, hvordan vi kan bygge langtidsholdbart og bæredygtigt på netop dette sted. Projektforslagene rummer både visioner for en mere bæredygtig byggeskik, en bygningskunst i balance med den historiske bygningsmasse og nye måder at bruge byens sparsomme plads på. Med andre ord: Et byggeri, der lever længe i kraft af, at vi finder det smukt og rigtigt – noget vi freder om 100 år.

kl. 14-16 er der præmieoverrækkelse og debat.

Først former vi bygningerne, så former de os. Men hvad ligger der bag selve udformningen af arkitekturen? Kan en skarp sans for stedet og lokalsamfundets behov kombineres med de økonomiske mål og krav hos private ejendomsudviklere? Hvordan skabes der rum til det organiske, det langsommelige og det menneskelige?

Ønsket om at skabe ”levende og bæredygtige byområder” står højt på mange udviklere og kommuners agenda. Men hvad indebærer det egentlig, og i hvor høj grad bakker praksisser, processer, regler og love op om den målsætning? Hvordan opleves udviklingen hos udviklerne selv? Og hvad behøver en næringsdrivende for at kunne drive sin forretning og samtidig medvirke til at skabe et meningsfuldt byliv?

Hvad skal der til for at gøre stedsans til et pejlemærke i ejendoms- og byudvikling? Hvordan former man de bedste rammer ikke bare for boliger og hjem i konkret betydning, men også for at byen som helhed kan bidrage til, at vi kan finde hjem?

Mød Jens Stausholm, indehaver af det private udviklingsselskab Stadt, Katherine Ines, skrædder og indehaver af skrædderiet ’Dress by Ines’ og Lars Bramsen, projektudvikler i PensionDanmark, i en samtale om stedsans og byudvikling.

Om 'Hvordan kommer vi hjem?'

Stedsans handler om evnen til at kunne navigere, orientere sig og finde vej hjem. Det handler også om viljen til at sanse og forstå stedets rødder, dets egenskaber, dets potentialer.

I samarbejde med The Empty Square vil vi gennem samtalerækken ’Hvordan finder vi hjem’ reflektere over vores stedsans i en tid, hvor byens hastige udvikling truer den rumlige fordybelse. Har vi mistet fornemmelsen for et sted? Har vi glemt, hvordan vi skaber tilknytning gennem vores hjem og vores omgivelser? Vi kredser os ind på spørgsmålene via en række meget forskellige samtaler, der kigger nærmere på de kredsløb, relationer og fællesskaber, der skal til for at kultivere en unik fornemmelse af sted.

Disse veje leder os fra køkkenet ind i ejendomsudviklingens værksted og ud til de fjerneste egne af civilisationen, hvor et lille lokalsamfund har formået at redefinere opfattelsen af urbanitet. Fælles for samtalerne er fænomenet stedsans og spørgsmålene: Hvor kom vi fra? Hvor skal vi hen? Og hvordan kommer vi hjem?

Arrangementer:‍

4. juni kl. 10.30 Den sultne by – Samtale med Carolyn Steel på Heartland Festival 

8. juni kl. 17.00 Den åndelige by – Byen som fælles hjem, Halmtorvet 27

15. juni kl. 17.00 Den økonomiske by – Stedsans i byens udvikling, Halmtorvet 27‍

21. juni kl. 17.00 Den lille by – urbanisering i udkanten, Halmtorvet 27

‍

Samtalerækken er støttet af Statens Kunstfond.

‍

For at forstå byer til bunds må vi se på dem gennem maden. Måden hvorpå byer brødfødes har altid været og er fortsat den mest afgørende faktor for en civilisations udvikling.

Hvordan står det til i dag? Hvad er det for en civilisation, som den aktuelle fødevareproduktion og madkultur skaber? Kan vi redde os selv og verden ved igen virkelig at forstå værdien af mad og den helt centrale rolle, som maden spiller i vores liv og vores kultur?

Ifølge den britiske arkitekt og forfatter Carolyn Steel, en førende global tænker inden for forholdet mellem mad, byer og kultur, er svaret på det spørgsmål, ja. Steels refleksioner er essentielle, akutte og, for hver eneste af os, dybt vedkommende. Det begynder med det uskyldige spørgsmål "hvad skal vi have til middag", som viser sig at indkapsle intet mindre end nøglen til fremtiden. 

Steel har over en årrække udviklet en model for, hvordan vi ’kommer hjem’, dvs. hvordan vi skaber smukke, meningsfulde og stærke kredsløb, der med maden i centrum genskaber de sammenhænge, vi så desperat har brug for. Det diskuterer hun med michelinkokken Matt Orlando, som står bag den bæredygtige restaurant, Amass, i en samtale modereret af Anne Katrine Harders fra Dansk Arkitektur Center.

Om 'Hvordan kommer vi hjem?'

Stedsans handler om evnen til at kunne navigere, orientere sig og finde vej hjem. Det handler også om viljen til at sanse og forstå stedets rødder, dets egenskaber, dets potentialer.

I samarbejde med The Empty Square vil vi gennem samtalerækken ’Hvordan finder vi hjem’ reflektere over vores stedsans i en tid, hvor byens hastige udvikling truer den rumlige fordybelse. Har vi mistet fornemmelsen for et sted? Har vi glemt, hvordan vi skaber tilknytning gennem vores hjem og vores omgivelser? Vi kredser os ind på spørgsmålene via en række meget forskellige samtaler, der kigger nærmere på de kredsløb, relationer og fællesskaber, der skal til for at kultivere en unik fornemmelse af sted.

Disse veje leder os fra køkkenet ind i ejendomsudviklingens værksted og ud til de fjerneste egne af civilisationen, hvor et lille lokalsamfund har formået at redefinere opfattelsen af urbanitet. Fælles for samtalerne er fænomenet stedsans og spørgsmålene: Hvor kom vi fra? Hvor skal vi hen? Og hvordan kommer vi hjem?

Arrangementer:‍

4. juni kl. 10.30 Den sultne by – Samtale med Carolyn Steel på Heartland Festival 

8. juni kl. 17.00 Den åndelige by – Byen som fælles hjem, Halmtorvet 27

15. juni kl. 17.00 Den økonomiske by – Stedsans i byens udvikling, Halmtorvet 27‍

21. juni kl. 17.00 Den lille by – urbanisering i udkanten, Halmtorvet 27

‍

Samtalerækken er støttet af Statens Kunstfond.

‍

Hvordan skaber vi rammerne for fredelig sameksistens mellem forskellige kulturer og forskellige sociale grupper? Det spørgsmål har med de mange ukrainske flygtninges ankomst til Danmark fået fornyet aktualitet. Hvor og hvordan kan vi mødes, og hvordan spiller mennesker med forskellige baggrunde og det offentlige rum sammen?

Det internationale forskningsprojekt, PUSHousing, har stillet netop de spørgsmål i en række europæiske sociale boligbebyggelser. Resultaterne præsenteres og diskuteres på udstillingen og konferencen "Public Space in European Social Housing".

Tilmelding: send en email med emnet PuSH til maaj@ign.ku.dk med navn og institution. Det er gratis at deltage. Begrænsede pladser.

Læs mere om forskningsprojektet og se det fulde program for konferencen her.

Bemærk også de øvrige PUSHousing arrangementer:

Udstilling d. 22.-30. april, åben 24/7 fra d. 23. april som vinduesudstilling.

Morgenarrangement d. 27. april kl. 8-9, hvor udstilling og forskningsprojekt introduceres ved kurator og lektor Anne Tietjen. Gratis og uden tilmelding.

‍

Another Kind of Knowledge. Portræt af Dorte Mandrup‍

Hun har en særlig stedsans. Hun bringer en skulpturel kvalitet til sine bygninger og insisterer på, at arkitektur skal afspejle nutiden. Af og til tager hun bladet fra munden – også når det gælder andet end sit fag. Dorte Mandrup har i årevis haft stjernestatus på den skandinaviske arkitekturhimmel, og efterhånden er også den internationale arkitekturverden ved at få øjnene op for tegnestuen, der hører til i en baggård på Vesterbrogade. Men hvem er Dorte Mandrup? Hvad har formet hende? Hvordan går hun til sine projekter? Hvad er det, hun kan? Disse spørgsmål har været udgangspunktet for Louisiana Channel, der har en særlig tilgang til deres karakteristiske portrætfilm, hvor det er kunstneren selv, der sætter ord på det hele.
‍

Marc-Christoph Wagner + Simon Weyhe, 2021 / dansk m. eng. tekst / 78 min. / Produktionsland: Danmark

‍

What does it take to make a building? Portræt af Sarah Wigglesworth (EN)

Et indsigtsfuldt portræt af arkitekten Sarah Wigglesworth, der i samtale med BBCs arkitekturformidler Piers Taylor reflekterer over sit liv som arkitekt gennem 25 år. Wigglesworth er kendt for sit klimatisk bæredygtige byggeri, sin inddragelse af brugerne, når hun designer, og hun er samtidig en stærk stemme i diskussionen om uligheden mellem kønnene i arkitektfaget.
‍

Jim Stephenson, 2021/ engelsk / 27 min.

‍‍

Andre events med Dorte Mandrup:

Grand Teater 6/10-2021 kl. 19.00

- Verdenspremiere på filmen ‘Another Kind of Knowledge’

Louisiana 10/10-2021

- Kl. 11.30 - 12.30: Rumlig feministisk slægtsforskning

- Kl. 12.35 - 13.05: Kønsbias i byrummet

- Kl. 13.30 - 15.25: Far from Heaven

- Kl. 15.40 - 16.35: Kvinder i dansk arkitektur

- Kl. 16.40 - 18.00: Dorte Mandrup 'Another Kind of Knowledge'

Cinemateket 17/10-2021

- 2 x Portrætfilm: Dorte Mandrup + Sarah Wigglesworth

‍

Sara Wigglesworth ‘What does it take to make a building?’ vises også i Cinemateket 7/10-2021 kl. 19.30

- ‘Fire unikke portrætfilm om skabelsen af rum’

‍

Guiderne i Gadens Stemmer har alle en barsk livshistorie på kanten af samfundet. De fortæller om hjemløshed, stofmisbrug, alkoholisme, bandekriminalitet og prostitution ud fra troen på, at virkelige møder mellem mennesker styrker sammenhængskraften i vores samfund. I mødet fordamper fordomme og forståelse skabes. Bag etiketten ”hjemløs” eller ”stofmisbruger” møder vi et ‘ægte’ menneske med en historie. Guiden har således udformet sin individuelle rute i et kvarter med særlig betydning for ham/hende.

ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST!

‍

Med udgangspunkt i konkrete projekter diskuterer Head of Strategy Johanne Mortensen og Head of Wayfinding and Place Activation Michaela Pihl Olsen, og Mads Quistgaard, CEO and Founder, mulighederne for at skabe og løfte bydele i en placebranding proces via inddragelse, fortællinger og aktivering af byrummet.

Arrangementet er gratis, mød blot op.

Kom med på en spændende rejse gennem ligestillingens historie når arkitekt Rikke Rohr viser rundt i Sydhavnens frodige arbejderkvarter. Her fortæller hun om markante og inspirerende kvinder (og en enkelt mand), der gennem tiden har bidraget til øget ligestilling i samfundet. Nogle er nulevende lokale forbilleder, andre nationale berømtheder der har fået veje opkaldt efter sig.

Vi skal bl.a. høre om stifteren af Kvindeligt Arbejderforbund, den lokale præsts arbejde med fædregrupper og besøge tre marokkanske søstre der gennem deres café påvirker en hel by. Vi kommer også omkring Natalie Zahle, der revolutionerede det danske skolesystem, den lokale teaterleder der vender forfalden arkitektur til inkluderende teater, abortlægen Doktor Leunbach og kollegiet Solbakken, der blev det første kollegium i Danmark for studerende med børn.

‍

Venligst støttet af Kgs. Enghave Lokaludvalg.

Ved opførelsen af Glyptoteket var grundlægger Carl Jacobsen utilfreds med placeringen; museet kom til at ligge alt for langt uden for byen. Nu kan man næppe forestille sig en mere central beliggenhed i København. Men hvordan udvikles byrum? Hvordan påvirker arkitekturen det liv, som leves mellem bygningerne? Hvad kendetegner historicismens bygningsværker og hvilke eksempler har vi i København?

I denne samtale undersøger vi de store linjer i Københavns byudvikling og skitserer de arkitektoniske stilarter med udgangspunkt i et af Københavns mest ikoniske bygningsværker: Glyptoteket. Billetten inkluderer entrébillet til museet hele dagen.

JAN GEHL er uddannet arkitekt på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering i 1960 og har centreret sin karriere om at skabe bedre bykvalitet og -miljø for de mennesker, som bor og arbejder i byerne. Ud fra sin forskning og tesen om at tænke ’mennesket først’ i byrumsdesign stiftede han i 2000 byplanskonsulentfirmaet Gehl Architects sammen med arkitekt Helle Søholt. De har udført større konsulentopgaver for bl.a. København, Melbourne, Sydney, London, New York og Moskva.

PETER THULE KRISTENSEN er uddannet arkitekt på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering i 1994 og blev ph.d. samme sted i 2004. I 2014 blev han dr.phil. på Aarhus Universitet inden for det arkitekturhistoriske felt. Han er professor på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering og bl.a. forfatter på monografier om arkitekterne Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) og Vilhelm Klein (1835-1913), som er vigtige skikkelser inden for den danske historicisme.

Arrangementerne er gratis, når museumsentréen er betalt.

Der sker en masse nyt i Gellerup de seneste år med nedrivninger, nye bygninger, nye pladser, nye parker, nye skoler, nye aktiviteter, fraflytninger og tilflytninger. Det kan virke overvældende, når man bor midt i det – hvad foregår der? Hvorfor? Og hvem er med til at bestemme, hvordan det skal være? De unges tanker, samtaler, ideer og arkitekturmodeller udstilles på KØN - Gender Museum Denmark som led i en alliance med Aarhus Kommunes udvalg for demokrati og mangfoldighed. Modellerne udstilles torsdag den 14. oktober i forbindelse med et valgmøde, som de unge selv skal være værter for sammen med museet. De unge bestemmer dagsordenen, som givetvis vil tage inspiration fra Vi Fællesskaber Vores By-forløbet.
‍

Vi Fællesskaber Vores By er et treårigt projekt, der er støttet af Slots-og Kulturstyrelsen og Realdania. Projektet sætter fokus på, hvordan arkitektur og byudvikling også handler om at forstå egne og andres behov om tryghed og tilhørsforhold i og omkring boligområderne i Gellerup og Toveshøj i Aarhus.

Program:

18.00-18.50: Fernisering
19.00-20.00 Åben samtale med unge fra projektet 'Vi Fællesskaber Gellerup' modereret af visuel antropolog og initiativtager til Soulitate Chairbar Shubhdeep Singh Parwana

Arrangementet er gratis.

Vi har inviteret tre nyuddannede arkitekter fra det Kgl. Akademi til at præsentere deres meget forskellige byudviklingsprojekter for et panel af ”handlingsaktører”. Hvad kan de se af muligheder og udfordringer i de nyuddannedes tanker og visioner om udvikling af bæredygtige byer og fællesskaber? Efter præsentationerne diskuterer panelet fremtidens byer, og hvordan klimaløsninger kommer videre i maskinen fra lovgivning til finansiering over byggeriet og byudviklingen. Hvordan fører man egentlig store idéer og innovative bud på en bedre fremtid ud i virkelighedens by?

I panelet sidder direktør for Copenhagen Center for Public Policy, Simon Kjær Hansen; Programdirektør for bæredygtigt byggeri i VELUX gruppen, Lone Feifer; de tre nyuddannede arkitekter fra Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering Anna Jo Banke, Daniel Rea Kragskiv, Elli Brønd. Moderet af Anna Esbjørn fra CONCITO.

‍
Tak til Vesterbro Lokaludvalg for støtte.

Marianne Levinsen Landskab inviterer til salon i tegnestuens lokaler på Christianshavn sammen med billedhugger og professor Anders Krüger og kok, fotograf og forfatter Bo Bech. Omsorgens landskaber belyses og diskuteres fra tre positioner: landskabsarkitektens, billedhuggerens og kokkens; professioner, som alle er afhængige af den sanselige dimension af tilværelsen med kroppen som fællesnævner. Der er tale om en symbiotisk relation, hvor den sansende krop er en del af det, den sanser. Der afsøges, komponeres og afprøves muligheder, og resultaterne er altid i skala 1:1 med omhu for materialer og omsorg for mennesker.

Tegnestuen fortæller om to landskabsprojekter: Terra Incognita, Trondheims mindested for terrorangrebene i Oslo og på Utøya, udført af Marianne Levinsen og Anders Krüger i 2016, og Storstrøm Fængsel, et højsikret fængsel, som åbnede i 2018 med Marianne Levinsen som landskabsarkitekt. Som modvægt til sorgens og straffens landskaber vil Bo Bech sætte fokus på det søde liv, hvor mad, mennesker og fjerne destinationer åbner vores sind og sanser.  

Arrangementet er gratis, med tilmelding.

Hvem bestemmer, hvad der sker i vores by, hvilke interesser tages der hensyn til, og hvordan kan vi i fællesskab skabe et bæredygtigt og inkluderende byrum til glæde for hinanden, byens borgere og fællesskabet?

Op til kommunalvalget genbesøger og aktualiserer vi nogle af de tanker, som billedkunstneren bag Palads’ facade, Poul Gernes (1925-96), gjorde sig om kunst, byudvikling og velfærd. Vi præsenterer en debat, der behandler Københavns arkitekturpolitik, bæredygtige transformation, velfærd og de sociale strukturer og beslutningsprocesser, der ligger bag den byudvikling, som finder sted i disse år. Denne eftermiddag vil to lokalpolitikere fra hver deres fløj blive både informeret og udfordret på deres holdninger af byudviklere, forskere, arkitekter, ejendomsudviklere og kunstnere.  

Moderator og konsulent på programmet: Kristoffer Lindhardt Weiss, direktør Arkitektens Forlag.

Mød blandt andet:

Jakob Næsager, (K) overborgmesterkandidat i KBH
Marcus Vesterager, (A) medlem af borgerrepræsentationen i KBH
Anne Skovbro, direktør By & Havn
Lærke Hein, Urban Development NREP
Peter Schultz Jørgensen, byplanlægger og forfatter
Marie Nipper, Direktør CC
Bibi Henriksen Saugman, Projektchef Gernes-Fonden

‍

Debatten foregår på Copenhagen Contemporary i udstillingen København, kærlighed & candyfloss, hvor indkomne projektforslag i idékonkurrencen om Palads Teatrets fremtid udstilles side om side med et udvalg af Poul Gernes egne værker og Palads-tegninger.

‍

Program for dagen:

Kl. 13.00

Kort velkomst ved moderator Kristoffer Lindhardt Weiss

Heat 1

20-25 min. // Marcus Vesterager, Jakob Næsager, Anne Skovbro og Klaus Bondam

Hvad sker der med Palads og området omkring Palads? (hele områdets diverse arkitektur ogindretning – Arne Jacobsen mv.)
Hvordan afspejler dette område udviklingen af resten af København?
Helhedsplaner / lokalplaner?

Hvilke konkrete planer er der, og hvilke vanskeligheder er der ved de planer, ønsker og drømmefor byens udvikling?

Intermezzo

10 – 15 min. // Marie Nipper og Bibi Saugmann Henriksen Saugman
Udfoldelse af Købehavn, kærlighed & candyfloss. Hvorfor er dette projekt sat i søen, og hvorfor påCC?

Heat 2

20-25 min. // Lærke Hein, Peter Schultz Jørgensen, Camilla van Deurs og Lars BentHvem bestemmer, hvordan byen skal udvikle sig?

Kunst og bevarelse - magtkampe og forskellige interesser med udgangspunkt i Palads og Gernesværk. Skal kunsten altid vige for udvikling eller kan den indtænkes?
Social og kulturel bæredygtighed.

Heat 3

15 min. // Jakob Næsager, Marcus Vesterager + to eller flere af de forgående debattører

Opsamling – vi ser på fremtiden fra politisk side.

Kl. 14.30

Tak for i dag.

Arrangementet er gratis, når entréen til museet er betalt.

Hun har en særlig stedsans. Hun bringer en skulpturel kvalitet til sine bygninger og insisterer på, at arkitektur skal afspejle nutiden. Af og til tager hun bladet fra munden – også når det gælder andet end sit fag. Dorte Mandrup har i årevis haft stjernestatus på den skandinaviske arkitekturhimmel, og efterhånden er den internationale arkitekturverden også ved at få øjnene op for tegnestuen, der hører til i en baggård på Vesterbrogade. Men hvem er Dorte Mandrup? Hvad har formet hende? Hvordan går hun til sine projekter? Hvad er det, hun kan? Disse spørgsmål har været udgangspunktet for Louisiana Channel, der har en særlig tilgang til deres karakteristiske portrætfilm, hvor det er kunstneren selv, der sætter ord på det hele.

Filmen introduceres og perspektiveres af uddannelseschef, studielektor og cand.arch. ved Arkitektskolen Aarhus Ramus Grønbæk.

Marc-Christoph Wagner + Simon Weyhe, 2021 / dansk m. eng. tekst / 78 min.

UENDELIGT DYB  gastronomisk totaloplevelse i David Lynchs verden

Kom til en sansemæssig totaloplevelse, når Copenhagen Architecture Festival i samarbejde med Nikolaj Kunsthal inviterer publikum til en aften af lynchske dimensioner. Her vil du opleve at blive ført gennem forskellige tableauer med serveringer af mad, drinks, musik og fortællinger i Nikolaj Kunsthals kringlede korridorer og skæve vinkler. Oplevelsen er iscenesat af The Tower Prophets aka Christian Friedländer og Dicki Lakha i samarbejde med musikerne og komponisterne Mikkel Hess og Peter Albrechtsen og kokkene og kunstnerne Mette Martinussen og Augusta Sørensen. Der garanteres en unik gastronomisk oplevelse i udstillingen Infinite Deep, og præcis som i David Lynchs dragende, smukke og foruroligende verden, ved man ikke hvad der skjuler sig rundt om det næste hjørne.  

Oplevelsen foregår i David Lynchs aktuelle fotoudstilling "Infinite Deep" i Nikolaj Kunsthal.  

‍

Arrangementet finder sted d. 11., 12., 13. oktober kl. 18.30, 19:15 og 20:00 i Nikolaj Kunsthal. Publikum ledsages rundt i huset i mindre grupper. Der er et begrænset antal billetter.

Pris per person: 950 kr. Billetten inkluderer adgang til Nikolaj Kunsthal, mad, drikke og performative indslag undervejs. Vejledende varighed: 2 timer.
‍

‍En rejse ind i David Lynchs filmiske univers

FILM, UDSTILLING, EVENT

Gennem festivalens levetid har vi haft fokus på forskellige filmskabere, hvis fiktive univers har opnået en særlig betydning for en lang række arkitekters rumlige forestillingsevner. I år er turen kommet til David Lynch, hvis univers vi inviterer jer ind i med et udvalg af film og en nykomponeret, iscenesat totaloplevelse i David Lynch-udstillingen ‘Infinite Deep’ i Nikolaj Kunsthal.

Tak til Ny Carlsberg Fondet og Statens Kunstfond for støtte til aktiviteterne i Nikolaj Kunsthal.

‍

David Lynch program:

Film i Cinemateket

8/10-2021

- Kl. 19.15 Eraserhead

- Kl. 21.30 Mulholland Drive

9/10-2021

- Kl. 21.30 Lost Highway

Nikolai Kunsthal

11/10, 12/10, 13/10-2021

- Uendeligt dyb David Lynch middag

4/9-2021 - 16/1-2022

- Udstilling: Infinite Deep

For enden af den grønne sti på Frederiksberg ligger de nye socialt bæredygtige boliger Venligbolig plus, der bygger på aktive hverdagsvenskaber. Konceptet gentænker en unik dansk tradition for boliger af høj kvalitet med social omtanke. I alt er der 74 beboere, fordelt i tre kuber, hvor halvdelen er unge flygtninge med en dansk studerende som nabo og “buddy”. 

I nærheden, på Betty Nansens Allé, er der to mindre blokke af otte-etagers højhuse, som inden renoveringen præsenterede sig som anonyme, monofunktionelle, modulære bygninger som et spejl for deres tid. Under ledelse af ONV Arkitekter og Rambøll har de to boligblokke nu undergået en gennemgribende transformation både ude og inde, der har udmøntet sig i to multifunktionelle bygninger, der nu rummer boliger til unge og ældre samt beskyttede boliger og boliger for bevægelseshæmmede.

Mødested: Venligbolig Plus Roskildevej 54D. Herefter fælles cykeltur/gåtur til Betty Nansens Allé 57.

Obs. Ved Venligbolig Plus, frabedes gæster at gå ind i gårdrum, og i stedet blive på vejen foran.
‍

Venligst støttet af Frederiksberg Kommune.

Architects Jorge Lobos and Nina Louise Jensen from Architecture & Human Rights will present their concept ‘Global Bridges’ which joins green innovation engineering and local communities that live in extreme environments. They use architecture, art, and social science as a bridge to transfer sustainable technology towards communities around the world and vice versa. The second part of the session will be a conversation between moderator Kristoffer Weiss and architect and associate professor David Garcia about his work with Extreme Environments, which has attracted international attention for his consistent study of the impact of climate change on our everyday lives, and his activistic working methods onsite.

‍

Tak til Vesterbro Lokaludvalg for støtte.

Hvordan ser et fællesskab ud i arkitektur og byplanlægning? Hvordan bygger man helt konkret et fællesskab? Det spørgsmål er blevet besvaret på mange forskellige måder, afhængig af tid og sted. Inden for en bred kulturhistorisk ramme præsenterer vi med seminaret ‘Byggede Fællesskaber’ en række historiske løsningsmodeller på det byggede fællesskab og drøfter, hvordan begrebet “fællesskab” er blevet forstået og omsat til byggede miljøer i hver enkelt tilfælde. Hvad var målet, hvem formulerede målet, og hvad var resultatet?

Vi indleder seminaret med seks præsentationer af museets forskere, der vil bringe deres alsidige viden om byggeri, arkitektur og byplanlægning i spil i forhold til seminaret overordnede tema. Derefter har vi en paneldebat med indbudte praktikere og eksperter, der nuancerer debatten ved at diskutere, hvordan vi kan bruge kulturhistorien som afsæt for at udvikle modeller for fremtidens bæredygtige byggerier.

‍

PROGRAM

Professor Morten Nielsen: Velkommen

DEL 1: KULTURHISTORIEN SOM INSPIRATION FOR NUTIDEN

13.35-13.55 Seniorforsker Martin Appelt: Hvor jeg hænger min hat – mobilitet, egalitære og byggede fællesskaber

I de allernordligste dele af Arktis levede indtil for mere end 700 år siden en gruppe mennesker, der efter alt at dømme aldrig havde tænkt over ejendomsret, i særdeleshed ikke til jord. Kernen i deres livsstil var mobilitet, hvor hjem og kosmologi kontinuerligt manifesteredes og re-manifesteredes i bestemte arkitektoniske konstruktioner. Det primære formål synes at have været at understrege samhørighed og et egalitært ideal, understøttet af en social bundet deleøkonomi.

13.55-14.15 Seniorforsker Anne Pedersen: Vikingetidens ringborge – arkitektur med et budskab

Vikingetidens cirkelrunde borge blev opført i anden halvdel af 900-tallet. Ringborgene giver indtryk af en ambitiøs kongemagt (kong Harald Blåtand), der aktivt forstod at udnytte det klassiske nordiske formsprog. I kraft af ringborgenes særegne karakter var de et vigtigt led i etableringen af en fælles referenceramme for visualiseringen af en ny kongemagt. Formatet var overvældende, og den runde borgvold skabte en klar grænse mellem ude- og inderum, dermed også mellem de mennesker, der befandt sig udenfor eller indenfor.

14.15-14.35 Seniorforsker Ulla Kjær: Nyboder og Frederiksstaden

I København findes to eksempler på bevidst byggede fællesskaber i international særklasse: Søetatens boligkvarter Nyboder, påbegyndt 1631, som skulle holde på de gode søfolk i den dansk-norske flåde, og idealbyen Frederiksstaden fra 1749 og frem, der skulle stå som en model af det perfekte samfund under Frederik V. I begge tilfælde måtte de oprindelige planer om pragtkirker opgives, men selve bydelene blev både bygget, brugt og bevaret. De vil blive præsenteret med speciel vægt på de tanker, der lå bag deres tilblivelse, også i arkitektonisk henseende.  

14.35-14.45 Pause

14.45-15.05 Seniorforsker Lykke L. Pedersen: Fællesskaber mellem omsorg og kontrol

Efter koleraens hærgen i de københavnske fattigkvarterer i 1853 blev sammenhængen mellem dårlige boligforhold og sygdom tydelig. En kreds af filantropiske læger tog initiativ til at oprette sunde og billige mønsterboliger uden for voldene for de ubemidlede klasser: Lægeforeningens Boliger. Et storstilet hygiejnisk og politisk eksperiment tog sin begyndelse i form af en række dannelsesprojekter, hvor nye fællesskaber og omsorgen for de fattige blev ledsaget af overvågning og kontrol.

15.05-15.25 Konservator Johanne Bornemann Mogensen og seniorforsker Vibeke Andersson Møller: Øbrohus – omsorg i form og farver

Fællesanlæg og fællesskab var vigtige temaer i dansk boligbyggeri efter 2. verdenskrig, og ambitionerne bag de kollektive foranstaltninger voksede op igennem 1950’erne og 1960’erne. Kollektivhuset Øbrohus blev tegnet for AKB af arkitekten Svenn Eske Kristensen i 1958-1960 til Københavns mange enlige, især unge og pensionister. Nye farveundersøgelser har afdækket, at arkitekten lod husets farveskema understøtte kollektivtanken, men også at beboerne senere hen protesterede mod den koloristiske styring.

15.25-15.45 Professor Morten Nielsen: Fællesskaber og fællessteder i almene boligområder

Almene boligområder bliver aktuelt mødt med nye udfordringer og forventninger om at kunne opretholde og styrke social og miljømæssig bæredygtighed. Velfærdsopgaver, der før blev forvaltet af staten, skal i stigende grad varetages decentralt af lokale fællesskaber, borgere og praktikere. Spørgsmålet er imidlertid om de nødvendige resurser findes i blandede boligområder? Og hvordan de bliver aktiveret? En første udfordring er at afdække hvilke fællesskaber og fællessteder, som de almene boligområder rummer.

15.45-16.00 Pause

16.00-17.00 DEL 2: PANELDEBAT – KAN KULTURHISTORIEN BRUGES?

Hvordan bygger man helt konkret et fællesskab?

Hvordan omsættes omsorg til fysisk form i byggede fællesskaber?

Hvilke ligheder og forskelle kan der identificeres imellem de historiske eksempler og de samfundsmæssige udfordringer, som vi står med i dag?

Paneldeltagere:

Camilla van Deurs, stadsarkitekt, Københavns Kommune

Sebastian Morten Soelberg, arkitekt MAA, kreativ leder almene boliger, SWECO

Mogens Morgen, arkitekt MAA, professor, Transformation, Arkitektur og Territorier, Arkitektskolen Aarhus

Nanna Flintholm, arkitekt MAA, AART architects

Mediator: Morten Nielsen

‍

Et kvarters centrale plads forvandles. I Folehavekvarteret skal et stort åbent areal midt i kvarteret omdannes til et grønt og socialt byrum. Her skal det lokale og inkluderende fællesskab stå helt centralt. Missionen understøttes af en lokal planteskole drevet som socialøkonomisk virksomhed – og af flydende overgange til nabo institutionerne: plejehjem, kirke, bibliotek og skole. Institutionerne bliver fremtidige værter, der skal invitere lokale beboere og besøgende til at indtage det fælles byrum på mange forskellige måder.
‍

Københavns Stadsarkitekt stiller skarpt på, hvordan lokale institutioner, såsom kirker, skoler, biblioteker og plejehjem, kan fungere som værter i offentlige byrum. Vi stiller spørgsmålene: Kan værtskaber understøtte byudvikling, inkluderende fællesskaber og den lokale sammenhængskraft? Kan man som byplanlægger skabe gode rammer for værtskaber? Og kan naboer indtage et byrum og tage ansvar for fællesskaber?

Debatten er gratis, mød blot op.

‍

In this talk, Strelka Institute Program Co-Director Nicolay Boyadjiev responds to CAF x 2021's yearly theme by addressing care and caretaking through their "infrastructural" dimension, discussing how long-term enabling technical systems of care and collective networks of support are embedded within the artificial landscapes we call "cities", and how such interdependence shifts our perspective on these concepts and expands the required scope, scale and agency of our ongoing tending to the built environment. More specifically, he will present the conceptual drivers, design-research method and latest cinematic projects outcomes emerging from The Terraforming, Strelka Institute's postgraduate interdisciplinary think tank investigating the past and future role of cities as the planetary network by which humans occupy the Earth's surface.

The event is organised by the Master's Programme Urbanism & Societal Change at The Royal Danish Academy - Architecture, Design, Conservation. Moderated by Christine Bjerke.

Tickets are free, just show up.

ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST!

‍

Fra sociale genbrugsstrategier til vigtige lektioner i bevaring. Danmarks store almene boligområder blev opført i 1960erne og 70erne og har nu politisk bevågenhed og behov for omfattende renoveringer. Områderne er på samme tid udskældte og slidte, men rummer også kultur, fællesskaber og masser af rumlige og landskabelige kvaliteter, som får et løft med helhedsrenoveringer. Tegnestuen Vandkunsten er en af landets mest anerkendte boligtegnestuer, der startede i modstand mod ’burhønsbyggeriet’ i 1970erne. I dag arbejder tegnestuen med renovering og transformation af nogle af de selvsamme boligområder, som nu får mere identitet og stærkere sociale rum. Nu, som vi står midt i en klimakrise, hvad kan erfaringerne med omsorgsfuld renovering så lære os i den cirkulære omstilling, hvor vi skal forvalte en tredobbelt bundlinje i form af kultur, kroner og CO2?

Film creates awareness through tangible or imaginary visions and can thereby suggest alternative forms of knowledge and action in architecture. This event combines screenings of recent experimental and co-creative film work with a panel discussion about the film medium – including drone footage – as a means for exploration, collaboration and reflection.


We will screen the short film Elephant in the Room by Design Earth - an eco-feminist fable about the climate crisis narrated by Donna Haraway.

Elephant in the Room by Design Earth / 2021 / engelsk / 6 min.
‍

Participants include artists and researchers from Denmark and abroad: Jacob Kirkegaard, Rikke Munck Petersen, Henriette Steiner, Sofie Stilling, Hongxia Pu, Kristin Veel, Kassandra Wellendorf, Hugh Campbell, Anne Spirn and Igea Troiani.
‍

The session is a collaboration between CAFx, Surroundingslab.org and the University of Copenhagen.

‍
Tak til Vesterbro Lokaludvalg for støtte.

‍

Design Earth is led by Rania Ghosn (Lebanon, b. 1977) and El Hadi Jazairy (Algeria, b.1970) and based in Cambridge, MA and Ann Arbor, MI. The design research practice engages the speculative architectural project as medium for making visible and public the geographies of the climate crisis. Their work has been featured in numerous exhibitions, including commissions for Biennale Architettura (Main Exhibition, 2021; US Pavilion, 2018; Kuwait Pavilion, 2016), Seoul Biennale of Architecture and Urbanism (2017), Oslo Architecture Triennale (2016); and shows at La Triennale Di Milano, San Francisco Museum of Modern Art; Matadero Madrid; Sursock Museum, Beirut; Times Museum, Guangzhou, and the New York Museum of Modern Art. The work of DESIGN EARTH is recognized by the NY Architectural League, Boghossian Foundation and Graham Foundation, amongst other honors. They are authors of Geographies of Trash (2015), Geostories: Another Architecture for the Environment (2nd. edition 2020; 2018)and The Planet After Geoengineering (2021).

I forbindelse med udstillingen ‘Corona bliver også historie en dag’ på Medicinsk Museion afholder festivalen et miniseminar om lægevidenskaben og arkitekturens gensidige afhængighedsforhold. I den historiske forelæsningssal ser vi nærmere på tidligere sundhedskrisers aftryk på vores byggede miljø, og hvordan sundheden i boligen har udviklet sig siden, at koleraepidemien hærgede København i 1850’erne. Vi ser også på, hvad en sund bolig vil sige i dag, og hvordan arkitektur og sundhedsvidenskab kan være med til at redde liv - i både et dansk og globalt perspektiv.

Oplæg og debat med Claus Bech-Danielsen, cand.arch, Professor, AAU – Institut for Byggeri, By og Miljø og leder af Center For Boligforskning, Runa Johannesen, cand.arch, ph.d. og Adjunkt, Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Teknologi Thomas Chevalier Bøjstrup, cand.arch., ph.d.studerende, Det Kongelige Akademi, Jørgen Søndermark, cand.arch og B.Sc. (Eng.), projektleder, Realdania By & Byg. Debat modereret af Natalie Mossin, cand.arch, Institutleder, Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Teknologi

Med en billet til arrangementet vil der være mulighed for at besøge udstillingen på Medicinsk Museion fra kl. 15. Udstillingen sætter pandemien i en historisk kontekst og går tæt på den seneste tids omvæltninger, hvad vi har lært, og hvor forskningen står den dag i dag.

‍

I 1945 bestod Rødovre hovedsageligt af marker og gartnerier. 20 år senere med Rødovre Centrums åbning var kommunen stort set udbygget. De centrale områder blev planlagt i tråd med velfærdsstatens idealer om sundhed, lighed, fællesskab og velstand, hvilke stadig er styrende for byudviklingen den dag i dag.

På denne byvandring ser vi på, hvordan det byggede miljø understøtter skiftende tiders forestillinger om det gode liv og det fælles bedste. Vi starter i Irmabyen, går igennem den store kollektivbebyggelse Carlsro fra 1950'erne, besøger Arne Jacobsens rådhus og bibliotek, inden vi fortsætter til Rødovregård og Heerupmuseet. Med Jesper Pagh (stadsarkitekt) og Lise Kongsgaard (leder af planafdelingen) følger vi, hvordan Rødovre er vokset fra en mindre landsby til en tæt, grøn forstad.

UENDELIGT DYB  gastronomisk totaloplevelse i David Lynchs verden

Kom til en sansemæssig totaloplevelse, når Copenhagen Architecture Festival i samarbejde med Nikolaj Kunsthal inviterer publikum til en aften af lynchske dimensioner. Her vil du opleve at blive ført gennem forskellige tableauer med serveringer af mad, drinks, musik og fortællinger i Nikolaj Kunsthals kringlede korridorer og skæve vinkler. Oplevelsen er iscenesat af The Tower Prophets aka Christian Friedländer og Dicki Lakha i samarbejde med musikerne og komponisterne Mikkel Hess og Peter Albrechtsen og kokkene og kunstnerne Mette Martinussen og Augusta Sørensen. Der garanteres en unik gastronomisk oplevelse i udstillingen Infinite Deep, og præcis som i David Lynchs dragende, smukke og foruroligende verden, ved man ikke hvad der skjuler sig rundt om det næste hjørne.  

Oplevelsen foregår i David Lynchs aktuelle fotoudstilling "Infinite Deep" i Nikolaj Kunsthal.  

‍

Arrangementet finder sted d. 11., 12., 13. oktober kl. 18.30, 19:15 og 20:00 i Nikolaj Kunsthal. Publikum ledsages rundt i huset i mindre grupper. Der er et begrænset antal billetter.

Pris per person: 950 kr. Billetten inkluderer adgang til Nikolaj Kunsthal, mad, drikke og performative indslag undervejs. Vejledende varighed: 2 timer.

En rejse ind i David Lynchs filmiske univers

FILM, UDSTILLING, EVENT

Gennem festivalens levetid har vi haft fokus på forskellige filmskabere, hvis fiktive univers har opnået en særlig betydning for en lang række arkitekters rumlige forestillingsevner. I år er turen kommet til David Lynch, hvis univers vi inviterer jer ind i med et udvalg af film og en nykomponeret, iscenesat totaloplevelse i David Lynch-udstillingen ‘Infinite Deep’ i Nikolaj Kunsthal.

Tak til Ny Carlsberg Fondet og Statens Kunstfond for støtte til aktiviteterne i Nikolaj Kunsthal.

David Lynch program:

Film i Cinemateket

8/10-2021

- Kl. 19.15 Eraserhead

- Kl. 21.30 Mulholland Drive

9/10-2021

- Kl. 21.30 Lost Highway

Nikolai Kunsthal

11/10, 12/10, 13/10-2021

- Uendeligt dyb David Lynch middag

4/9-2021 - 16/1-2022

- Udstilling: Infinite Deep

ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST!

‍

Relationerne mellem byen og hjemmet, det offentlige og det private, er for alvor med til at definere byens liv. Facadernes gradvise forvandlinger fortæller en historie om samfundets kulturelle udvikling og afslører, hvordan fællesskab såvel som individualisme har sat sit tydelige præg på byen. På en tur gennem Christianshavn kan du høre om, hvordan gadens liv er blevet saneret og tæmmet gennem tiden. Først gennem almen velgørenhed og idealer om velfærd og senere gennem drømmen om privatliv i parceller og et større ønske om individualisme i storbyen bl.a. gennem altaner. 

Sammen med folkemindehistoriker Karin Lützen og antropolog Marie Stender ser vi på, hvordan middelklassens dyder har ændret sig over tid, og hvad det har haft af betydning for livet i hovedstaden.

‍

Kom til rundvisning om fællesskab, andelsbevægelsen og velfærd med en lokal Brumleby-boer i Danmarks første sociale boligbyggeri fra 1853, Lægeforeningens Boliger på Østerbro. Fra at huse kolera-truede fattiglemmer har Brumleby i dag udviklet sig til en hyggelig, “hemmelig” by-enklave.

Vilhelm Kleins reformboliger var inspireret af M.G.B. Bindesbøll, der designede de første otte husblokke i Brumleby. Den symmetriske grundplan med inspektørbolig og fællesfaciliteter understregede de ordnede forhold. Brumleby Museum er indrettet i Københavns første brugsforening, der skulle skaffe mindrebemidlede beboere billigere og bedre varer - sund livsstil fra vugge til grav. Besøg den smukt restaurerede brugsforeningsbygning med butik, bibliotek, kontor, uddelerlejlighed, karlekammer og hørkramkælder.

Elephant in the Room

Vi starter aftenvisningen med kortfilmen ‘Elephant in the Room’, en økofeministisk fabel om klimakrisen, fortalt i rytmiske vers af Donna Haraway. Filmen adresserer elefanten i rummet - klimakrisen - ved at fortælle historien om en elefant, der tager handling.

Elephant in the Room by Design Earth / 2021 / engelsk / 6 min.

‍

The Old Man in the Cottage

Ragnar bor i et hus langt inde i Dalarnas skove. Vi ser ham drikke kaffe, lave pandekager og lytte til radioudsendelser. Vi ser træer, fugle, værktøjer. Et helt år af Ragnars liv portrætteres i filmen, og det bliver hurtigt klart, hvor stor en del af hans liv, der bestemmes af årstidernes skiften. Om efteråret forbereder han sig på den kommende vinter, og om vinteren venter han i ly på forårssolens ankomst. Filmen indeholder ingen interviews. Udelukkende ved hjælp af billeder og lyde leder Nina Hedenius publikum ind i en verden, hvor mennesket fastholder stærke bånd til naturen.

The Old Man in the Cottage: Gubben i stugan / Nina Hedenius, 1995 / ingen dialog / 89 min.

I filmen ‘The Creeping Garden’ udspændes kunstnere og mycelieeksperters relation til slimsvampe og deres økologiske kredsløb.
‍

Filmen perspektiveres af lektor, kurator og underviser ved Aarhus Universitet Magdalena Regina Tyzlik-Carver, der under festivalen er udstillingsaktuel det projektet ‘Fermenting Data’ sammen med visuel kunster Anders Visti.
‍

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig, tilmeld dig her.
‍

Tim Grabham og Jasper Sharp | 2014 | 81 min.

Danske og internationale studier viser, at der mangler flere betalelige boliger i danske byer. Alligevel privatiseres billige almene boliger med bredt politisk flertal. Hvordan kan den almene sektor skabe bredere opbakning og appel og vedvarende udbyde betalelige boliger i Danmark? Hvordan kan beboerdemokratiet styrkes og videreudvikles? Og hvordan kan en bredere alliance mellem aktører inden- og udenfor den almene sektor udfordre og kvalificere boligpolitikken? Disse temaer vil et tværfagligt panel undersøge som potentialer, der kan tegne en anden fremtid for den almene sektor.‍

Panel:

Bent Madsen, Administrerende Direktør, BL
Christine Bjerke, Arkitekt og medstifter, In-Between Economies
Jean Thierry, Forperson, fsb organisationsbestyrelse, Økonom Cand.scient
Frederik Preisler, Stifter, Partner og Creative Director, MENSCH

Debatten modereres af Tobias Hentzer Dausgaard

‍

Arrangementet er gratis, blot mød op.

‍

Almen omsorg i Råhuset:

9/10-2021

- Kl. 12.00 - 14.00 Tingbjerg Findes

10/10-2021

- Kl. 10.00 - 15.30 Tingbjerg Findes

- Kl. 10.00 - 11.30 Alment under pres

- Kl. 12.00 - 13.30 Fra boligpolitik til praksis

- Kl. 14.00 - 15.30 En almen alliance

‍

Tak til Vesterbro Lokaludvalg for støtte.

‍

"Jeg kan slet ikke vente med at blive et bedre menneske, når de rige flytter ind. Men hvor skal børnene lege?” er et tilbagevendende spørgsmål, der møder den foreliggende helhedsplan for Tingbjerg. Ifølge boligselskaber og forskere skal byudviklingen i Tingbjerg tegne fremtiden for, hvordan den såkaldte “Parallelsamfundslovgivning” implementeres på tværs af den almene sektor. Med udgangspunkt i Tingbjerg vil debatpanelet undersøge, hvordan “Parallelsamfundslovgivningen” udfolder sig i praksis, hvilke konsekvenser den har for lokale fællesskaber og arkitektoniske kvaliteter, og hvordan planlægningen kunne lære fra alternative tilgange til byplanlægning.

Panel:

Helle Hansen, Beboerrepræsentant og bestyrelsesmedlem, Gellerupparken
Mia Arp Fallov, Lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU
Olav Csiky, Beboer i Tingbjerg, Biolog Cand.scient
Pia Nielsen, Direktør, fsb

Debatten modereres af Tobias Hentzer Dausgaard

‍

Arrangementet er gratis, blot mød op.

‍

Almen omsorg i Råhuset:

9/10-2021

- Kl. 12.00 - 14.00 Tingbjerg Findes

10/10-2021

- Kl. 10.00 - 15.30 Tingbjerg Findes

- Kl. 10.00 - 11.30 Alment under pres

- Kl. 12.00 - 13.30 Fra boligpolitik til praksis

- Kl. 14.00 - 15.30 En almen alliance

‍

Tak til Vesterbro Lokaludvalg for støtte.

Helhedsplanen for Tingbjerg bliver, ifølge forskere og boligselskaber, en skabelon for, hvordan den demokratisk besluttede omdannelse af den almene sektor vil tage form over det næste årti. Udstillingen stiller imidlertid spørgsmål ved graden af demokrati i byplanlægningsprocessen. ‘Tingbjerg Findes’ er en udstilling af kunst- og arkitekturprojekter skabt af lokale fællesskaber i Tingbjerg, som finder alternative tilgange til at bygge by. Udstillingen åbnes med oplæsninger af udvalgte høringssvar til helhedsplanen, der giver indblik i områdets eksisterende kvaliteter over for konsekvenserne af helhedsplanen. Udstillingen tilbyder et håndgribeligt udgangspunkt for at mødes om at debattere den almene sektors fremtid.

‍

Under udstillingen vil der i løbet af dagen være forskellige debatter:

- Kl. 10.00 - 11.30 Alment under pres

- Kl. 12.00 - 13.30 Fra boligpolitik til praksis

- Kl. 14.00 - 15.30 En almen alliance
‍

Find mere information omkring debatterne på hjemmesiden under festival programmet.
‍

Udstillingen er gratis, blot mød op.

‍

Almen omsorg i Råhuset:

9/10-2021

- Kl. 12.00 - 14.00 Tingbjerg Findes

10/10-2021

- Kl. 10.00 - 15.30 Tingbjerg Findes

- Kl. 10.00 - 11.30 Alment under pres

- Kl. 12.00 - 13.30 Fra boligpolitik til praksis

- Kl. 14.00 - 15.30 En almen alliance

‍

Tak til Vesterbro Lokaludvalg og Statens Kunstfond for støtte.

Fra almene "idealbyer" til såkaldte “ghetto-” og “forebyggelsesområder” har italesættelsen af almene boliger skiftet karakter. Danmarks Bolig- og Indenrigsminister vil skabe en “blandet by”, men dansk og international forskning om tvungen “blandede bydele” belyser, hvordan delvis privatisering i sociale boligområder forøger segregering og ulighed i bymiljøer. FN’s Menneskerettighedsråd konkluderer ligeledes, at den danske tilgang bærer præg af “hjemmelavede” kategorier, der krænker basale menneske- og frihedsrettigheder, diskriminerer og skaber social ulighed. Så hvor blev både idealbyen og den blandede by af? Det vil et panel af fagfolk debattere i vores diskussion om velfærdsbyens fremtid.

Panel:

Rikke Skovgaard Nielsen, Seniorforsker, BUILD, AAU
Rolf Andersen, Byggechef, KAB
Jesper Pagh, Stadsarkitekt, Rødovre Kommune

Hans Skifter Andersen, Adjungeret professor og Seniorforsker, BUILD, AAU

Debatten modereres af Tobias Hentzer Dausgaard

‍

Arrangementet er gratis, blot mød op.

‍

Almen omsorg i Råhuset:

9/10-2021

- Kl. 12.00 - 14.00 Tingbjerg Findes

10/10-2021

- Kl. 10.00 - 15.30 Tingbjerg Findes

- Kl. 10.00 - 11.30 Alment under pres

- Kl. 12.00 - 13.30 Fra boligpolitik til praksis

- Kl. 14.00 - 15.30 En almen alliance

‍

Tak til Vesterbro Lokaludvalg for støtte.

Filmen følger livet for en gruppe romaer i en lille landsby i det nordligste Serbien. Hovedpersonen Bora er ulykkelig gift med en ældre kvinde og samtidigt ulykkeligt forelsket i Tissa, en ung kvinde, der på ordre fra sin stedfar skal giftes med en anden mand. Filmen er kærlighedshistorie, der også kommer omkring emner som etniske og sociale relationer i en lille landsby.

Aleksandar Petrović, 1967 / serbo-kroatisk og romani m. eng. tekst / 82 min.

‍

Om Black Wave Yougoslav Cinema:

Stift bekendtskab med en eksperimenterende filmbevægelse, der ønskede at øge friheden for det kunstneriske udtryk og transformere det cinematiske sprog, og som endte med at ændre en hel kultur.

Festivalen har fået en unik mulighed for at vise et udvalg af de revolutionære kunstneriske film, der opstod som et modsvar til den socialistiske realisme i 60ernes Jugoslavien. Filmbevægelsen går under den samlede betegnelse Black Wave Yugoslav Cinema og er kendetegnet ved en eksperimentel tilgang til det audiovisuelle sprog, sort humor, og en kritisk undersøgelse af det daværende jugoslaviske samfund. Filmene fra denne tradition fik international opmærksomhed og fremkaldte i sin tid stærke kontroverser i Jugoslavien.
‍

Programmet er tilrettelagt af den kroatiske arkitekt Nina Bacun, der med udgangspunkt i Black Wave Yugoslav Cinema har forsket i, hvordan fortællinger om rum i film er relateret til (gen)præsentationer og nærlæsning af arkitektur og landskaber, hvad enten de er virkelige eller kunstige. Hun vil præsentere filmene og deres historiske kontekst.‍
‍

Præsenteres i samarbejde med den serbiske ambassade.

Black Wave Yugoslav Cinema program i Cinemateket:

9/10-2021

- Kl. 16.15 Man is Not a Bird

- Kl. 18.30 Love Affair, or The Case of the Missing Switcboard Operator

- Kl. 20.45 I Even Met Happy Gypsies

‍