Bauhaus handlede om at bygge bro. Mellem arkitektur, kunst og håndværk. Mellem industri og teknologi og menneskelige behov for et bedre liv med velstand og frihed. 100 år senere står vi overfor helt andre udfordringer, som vi fortsat kun kan løse, hvis vi alle sammen springer ud som brobyggere. For at skabe morgendagens bæredygtige byer og byggerier skal vi alle sammen tage et spring ud i det ukendte, hvor faggrænser er til forhandling og plejer er død. Bauhaus kan ikke fortælle os, hvad vi skal gøre, men minde os om at huske bagagen på rejsen. Det gælder ikke kun værdierne i håndværket og traditionen, men også vores historie for at slå os sammen i andelsfællesskaber og rykke sammen på tværs af fag og sektorer, når der er behov for at gribe en ny tids muligheder. Den arv skal vi bringe til live nu, hvor det for alvor er tid til at samarbejde.
For fremtiden
Vi kommer ikke til at løse fremtidens udfordringer med nutidens faggrænser og samarbejdsformer. Bæredygtighed er en helhedens og samspillets kunst. Klimatilpasning af vores byer er ikke en sag alene for arkitekter, ingeniører eller planlæggere. Det handler også om brugeren, borgeren, håndværkeren og beslutningstageren. Klimatilpasning kræver nemlig en helt ny samarbejdskultur, hvor f.eks. vandtekniske anlæg bliver tænkt sammen med byrum, parker, legepladser, sportsanlæg og infrastruktur. Den cirkulære økonomi bliver kun til virkelighed, hvis vi formår at skabe nye arbejdsgange og forretningsmodeller, der i praksis kan sikre at bygningskomponenter ikke ender som affald, men bliver genanvendt som ressourcer igen og igen.
Her – og mange andre steder – er vores udfordringer i dag så komplekse, at vi kun kan bevæge os fremad, hvis vi samarbejder.
For livskvaliteten
Vi skal sætte mennesket i centrum. Vores bolig, nabolag og samlede fysiske omgivelser er helt afgørende for vores livskvalitet. Det byggede miljø både påvirker og former os. Hvem vi møder, vores sindstilstand og vores ageren afhænger af det miljø, vi befinder os i. Det fælles afsæt og mål for os i byggeriet må derfor være at skabe byer og bygninger, hvor vi skruer op for livskvaliteten, samtidig med at vi skruer ned for klimaaftrykket. Det er kernen i vor tids reformprojekt. Bæredygtighed handler nok om at reducere og afføde fremtidige katastrofer, men det må også handle om at skabe et rigere hverdagsliv og et kvalitativt bedre samfund – både for nu og for fremtiden.
For forskellen
Vi skal ikke samarbejde for samarbejdets skyld. Vi skal samarbejde, fordi det er vejen til at gøre en forskel og skabe en effekt. Arkitektur bliver for ofte betragtet som et spørgsmål om æstetik. Det er det også. Men arkitektur handler først og fremmest om at svare på en problemstilling på en måde, der skaber mest mulig værdi for bygherren, brugerne, byen og lokalområdet. Det kræver evnen til at tænke hensyn sammen og få forskellige interesser til at befrugte hinanden – fremfor det modsatte. Arkitekturens bidrag til at skabe en bæredygtig udvikling er i høj grad at skabe løsninger, der kan svare på flere behov med de samme ressourcer. Æstetikken spiller en vigtig rolle, ikke som indpakning, men som måden at skabe den hverdagsglæde, identitet og stolthed, der får os til at passe på vores steder og på hinanden.
Vi skal samarbejde for fremtiden, for livskvaliteten og for at gøre en forskel. Det kræver, at vi har tillid til hinanden, og at vi forstår og respekterer hinandens præmisser, tænkning og forretning. Og så kræver det tid. Det kan lyde paradoksalt, men hvis vi skal rykke hurtigt og effektivt på de udfordringer, vi står overfor, så er vi nødt til at tage os tid til at samarbejde. Ellers kommer vi til at reproducere gårsdagens løsninger med risiko for fremtidige omkostninger, når de gamle løsninger støder mod en ny virkelighed. Det er en konkret opgave for alle bygherrer, planlæggere, rådgivere, entreprenører, myndigheder og andre beslutningstagere – samt for filantropiske aktører som os i Realdania – at skabe udviklingsprocesser, hvor der er tid og ressourcer til reel udvikling.
Tiden kalder på samarbejde.
Så lad os finde tid til samarbejde.
