Baggrund

I Dansk Arkitektur Centers (DAC) designbutik kan man købe et print af listen over Pritzker-prisens vindere bundet ind i folie. Pritzker-prisen kaldes også for Nobelprisen for arkitekter. For 149 kr. er listen din, og så kan du sidde der i den sofa og nyde listens overvejende mandlige navne i fred og ro.
‍
Nogle kender måske allerede polemikken, men skulle den være nu opridses den her.
‍
Kun én kvinde har modtaget Pritzker-prisen som selvstændig arkitekt. I 2004 modtog Zara Hadid prisen for sit imponerende virke. Siden har to kvinder modtaget prisen, men i konstellationen af flere (Kazuyo Sejima i 2010 sammen med hendes partner Ryue Nishizawa og Carme Pigem i 2017 sammen med sine 2 medpartnere fra RCR architects)
‍
Prisen kan både gives til individer eller til tegnestuer, og således fik Rem Koolhaas prisen i 2000 og ikke hans tegnestue OMA. Det samme gælder for Robert Venturi. som modtog prisen i 1991. Han har i hele sin karriere dannet professionelt par med sin kone Denise Scott Brown. Sammen har de tegnet massere af bygninger og også skrevet det kanoniserede værk ’Learning From Las Vegas’. Det var især Venturis udnævnelse, som fik kontroverserne til at bryde ud; hvorfor modtog Denise ikke også prisen – hvorfor skilte man deres livsværk ad? Der har siden været kræfter der har arbejdet på at give Denise prisen retroaktivt og således er netop Zaha Hadid en af medunderskrivende på den underskriftsindsamling, som arbejdede for dette. Sagen er bemærkelsesværdig fordi Denise ikke har været bleg for at blande sig i debatten og verbalt har været meget tydelig omkring det at ’kvinder overses i arkitekturen’. Hun har ubetinget været med til at skabe international tydelighed omkring ligestilling i branchen og har frygtløst lagt ørerne i maskinen. Hun udeblev da også fra ceremonien, da Robert fik overrakt sin Pritzker-pris.
‍
Herhjemme i andedammen kan nævnes at arkitektforeningens æresmedalje først sidste år for første gang blev givet til en kvindelig arkitekt, og dette i selskab med hendes mand (Inger og Johannes Exner) Således mangler vi stadig at få en solo kvindelig arkitekt som modtager af standens egen fornemmeste pris. Får man først øje på skævvridningen, kan det synes absurd.

Manifest
‍

Kunne man forestille sig at alle danske fonde, foreninger og andre der hædrer arkitekter udelukkende uddeler priser til kvindelige arkitekter i 2019/2020? Fondene behøver ikke at gøre noget særligt ud af at de kun giver til kvinder – det har de aldrig tidligere gjort når de kun gav til mænd. Således er det ikke nødvendigt at blæse det kommunikativt stort op, i det jeg vil mene at indsatsen i sig selv taler sit eget sprog.
‍
Og der er heldigvis massere af ypperlige kvindelige arkitekter i Danmark at tage af. Her er bare et udpluk af de helt oplagte:

Praktiserende arkitekter
·  Dorte Mandrup 

·  Lene Tranberg 

·  Kristine Jensen 

·  Hanne Kjærholm (posthumt) 

·  Tina Saaby 

·  Karen Zahle 


Således kan man i 2020 eller senere måske købe en miniplakat på Dansk Arkitektur Center som er lidt mere mangfoldig kønsmæssigt, end den man kan få nu. Og er vi nu i gang med drømmerierne kan det også være at man i 2020 på DAC, kan se den soloudstilling fra Wien, som i skrivende stund giver Denise den oprejsning hun så vitterlig fortjener (Downtown Denice Scott Brown – Architekturzentrum Wien. November 2018 til Marts 2019. Læs anmeldelse i Arkitekten 02/2019) 


‍