Der bliver hele tiden flere mennesker på jorden. Også i Danmark vil vi om 10 år være 300.000 flere om pladsen. Hvor skal vi være, hvis ikke i tætte, store byer? Hvor meget land kan inddrages til menneskelig beboelse, før vi mister mulighederne for at opleve fri natur?
Byen er vores chance for at leve bæredygtigt. Vi griber mindre ind i naturen, og bruger færre ressourcer, hvor flest mennesker er på mindst plads. Hvor vi bor småt med mindre transport. I tætte byer er der ikke plads til havetrampoliner, udestuer og 2 biler i carporten. Og der er ikke mange, som savner det.
Vi mister ikke noget ved at bo tæt sammen i kompakte byer. Tværtimod er den tætte by en by med oplevelser, som vi er fælles om: Suset fra tusindvis af gående og cyklister på Dronning Louises Bro ved fyraftenstid; Grupper af legende børn på Tårnlegepladsen i Fælledparken.
København er bedst, hvor den er mest ydmyg. De færreste kender navnene på arkitekterne bag brokvarterenes etageejendomme. Men det er her, København er mest København, og hvor mange ville bo, hvis de havde mulighed for det.
Få har som arkitekter og byplanlæggere mulighed for at skabe by. Men ofte har arkitekter og byplanlæggere stødt byen fra sig. I moderne utopier er byen altid forkert: Ebenezer Howards 'Haveby' ville opløse storbyen i en ny fusion mellem land og by. Le Corbusier's Ville Radieuse ville samle mennesker i højden i isolerede bo-maskiner på endeløse græsarealer. Vi hører et ekko af kritikken i dag, når der skal udvikles nye byområder i nedlagte industri- og havnearealer. Her lyder kravene ofte på mindre byggeri, mere grønt, længere mellem husene eller mere fantasifuld og spektakulær arkitektur.
Men i byer er bygningen underordnet helheden. København er bedst, hvor den er mest ydmyg. De færreste kender navnene på arkitekterne bag brokvarterenes etageejendomme. Men det er her, København er mest København, og hvor mange ville bo, hvis de havde mulighed for det.
Derfor:
1. Arkitekturen skal levere svar på tidens største udfordringer. Der skal skabes plads til en voksende befolkning uden at jordens begrænsede naturreserver udpines. Og før klimaforandringerne får katastrofale følger.
2. By og bygninger skal udvikles med fremtidens behov for øje. Vi kan ikke foregøgle, at det er konsekvensløst for måden, vi indretter vores byer og samfund på, at der fortsat bliver flere mennesker om den samme plads og de samme begrænsede ressourcer.
3. Arkitekter og byplanlæggere skal opgive utopierne og omfavne storbyen. Der er brug for mere by og tættere by på mindre plads. Kreativiteten skal investeres i at gøre byerne større, bedre forbundne med kollektive transportløsninger, mere kompakte og oplevelsesrige.
Her på siden finder du et udvalg af de modtagne manifester. Den samlede publikation med alle 49 manifester kan downloades her.
Arkitekturens mange aktører fra forskellige fagligheder spiller som medskabere af de fysiske rum, vi alle lever og færdes I, en vigtig rolle I løsningen på de fremtidige udfordringer som bolig- og byudviklingen står overfor. Her forstås arkitekturens felt I bredeste forstand fra boligbyggerier og institutioner, over parker og landskaber til storbyskala, der alle rummer sociale, æstetiske, politiske, miljømæssige og økonomiske aspekter, og på hver deres måde må forholde sig til klimaforandringer, migration, nye familiemønstre og demografier, urbanisering, affolkning og skrumpende byer, afindustrialisering, stigende ulighed og boligpriser, boligmangel, teknologiske landvindinger og nye økonomiske paradigmer.Manifestet som format var en integreret del af de udskældte modernistiske ismer og politiske ideologier, men synes at være tilbage på arkitekturens landkort.
Efter at de store historier I nogle årtier har været dømt døde, dukker manifestet op igen, f.Eks. I form af 'the freespace manifesto’ af venedig biennalens kurator-duo I 2018, yvonne farrell & shelley mcnamara, eller kinesiske amateur architecture studio, der udstillede på louisiana I 2017, og som har formuleret et manifest på 29 punkter.Samtidig er der en fornyet interesse for det 20.
Århundredes avantgardemanifester, som bl.a. bliver genopdaget I arkitekturteoretikeren beatriz colominas bog ' manifesto architecture: the ghosts of mies' (2014) og herhjemme antologien 'avantgardemanifester' (2019), redigeret af mikkel bolt. Ved igen at sætte fokus på manifestet ønsker vi at få danske fagfolk til at overveje, hvilket værdigrundlag, de står for og bygger på.
At vove at opstille mål og visioner for, hvor vi skal hen I fremtiden og hvilke slags byer, boliger, landskaber og offentlige rum, vi skal udvikle og tage vare på. Målet med manifestet er altså at overveje arkitekturen som ramme om samfunds- og byudviklingen, og hvordan arkitekturen kan ændre verden.I samlet form vil manifesterne udgøre et vigtigt dokument, der potentielt kan understøtte politikker og planer. Dermed stilles en tværfaglig ekspertise til rådighed for offentligheden, og samtidig giver det fagfolk, der arbejder inden for forskellige områder af arkitekturen, en anledning til at genoverveje værdigrundlaget, som vi sammen vil bygge byens, boligens og borgernes fremtid på.
Arkitektonisk kvalitet, omsorg for social og miljømæssig sammenhængskraft kræver, at alle aktører er med rundt om bordet.Vi håber, at manifesterne vil komme by- og samfundsudviklingen til gode.
Akademisk arkitektforening og Copenhagen Architectecture Festival
København, april 2019