I en nær fremtid har Danmark et urealistisk behov på hele 140% af landets areal for at få plads til bosætning, fødevare- og energiproduktion, infrastruktur, klimatilpasning, rekreation samt natur. Danmark er samtidigt forpligtet af EUs biodiversitetsstrategi 2030, der kræver at 30% af landets areal skal være fri og beskyttet natur. Det nuværende areal udgør 2%. Den grønne trepart har vist konturerne af en plan for at udtage og omlægge landbrugsareal, men byerne skal også levere. I første omgang for at komme i mål med biodiversitets-strategien. På længere sigt for at sikre et balanceret forhold mellem bygget og groet, der afspejler mennerskers grundlæggende forbundethed til naturen.
En naturbaseret genplanlægning af alle danske byer kan levere afgørende til den nødvendige arealomlægning af vores land. Selvom vi i byerne ikke kan skabe de helt store naturområder, hvor naturen entydigt er til for naturens skyld, og hvor der kan opnås en høj biodiversitetsfaktor, vil sammenhængende korridorer til dyr og planter være en stor gevinst. Det vil de rekreative kvaliteter og positive helbredseffekter på mennesker også være. Desuden vil en øget "naturfølelse", dér hvor vi bor, hjælpe den akutte samfundsomstilling som miljø-, klima og biodiversitetskriserne kræver. Vi mennesker bliver nemlig mere tilbøjelige til at prioritere naturen, jo tættere vi har den inde på livet, og derfor er naturarealer for menneskers skyld også vigtige.
Hvis udviklingen i byernes befolkningstal og vores flyttemønstre kræver flere byggede kvadratmeter til boliger, velfærd eller arbejdspladser, skal pladsen findes ved nænsomt at fortætte de eksisterende og tyndt/lavt bebyggede byområder, som allerede ligger stationsnært og koblet på infrastrukturen. Det kræver arkitekter, ingeniører og entreprenører med kompetencer til at værdisætte det eksisterende samt til at restaurere, bevare og ombygge. Kompetencer det betaler sig at udvikle, hvis nybyggeri på bar mark slet og ret ikke længere er en mulighed. En vedvarende omstilling af byggeriet er mulig – men kun hvis vi kollektivt har mod til at ændre reglerne for hvor og hvordan, der må bygges på vores fælles areal. Respekt overfor og prioritering af alt eksisterende - bygget såvel som levende - bør være nålen i det nye etiske kompas.
.avif)
