Copenhagen Architecture Festival har inviteret forskningsgruppen ‘Kvinder i dansk arkitektur’ til at fortælle om deres arbejde med at genskrive dansk arkitekturhistorie ved at inkludere de glemte kvinder og deres bidrag til dansk arkitektur, landskabsarkitektur og planlægning. Mød en af forskningslederne, lektor Svava Riesto, kunsthistoriker og Phd i landskabsarkitektur og ansat ved Københavns Universitet, når hun præsenterer de foreløbige forskningsresultater af det tre-årige projekt.
Oplægget er optaget på kunstmuseet Louisiana i forbindelse med arrangementet 'Køn og Arkitektur' under Copenhagen Architecture Festival 2021 x 'Omsorgens Landskaber' .