Archived Event
Saturday
4 Jun

Den sultne by: Samtale med Carolyn Steel på Heartland Festival

Første event i samtalerækken 'Hvordan kommer vi hjem' handler om mad: Hvad er det for en stedsans, som den aktuelle fødevareproduktion og madkultur skaber?

For at forstå byer til bunds må vi se på dem gennem maden. Måden hvorpå byer brødfødes har altid været og er fortsat den mest afgørende faktor for en civilisations udvikling.

Hvordan står det til i dag? Hvad er det for en civilisation, som den aktuelle fødevareproduktion og madkultur skaber? Kan vi redde os selv og verden ved igen virkelig at forstå værdien af mad og den helt centrale rolle, som maden spiller i vores liv og vores kultur?

Ifølge den britiske arkitekt og forfatter Carolyn Steel, en førende global tænker inden for forholdet mellem mad, byer og kultur, er svaret på det spørgsmål, ja. Steels refleksioner er essentielle, akutte og, for hver eneste af os, dybt vedkommende. Det begynder med det uskyldige spørgsmål "hvad skal vi have til middag", som viser sig at indkapsle intet mindre end nøglen til fremtiden. 

Steel har over en årrække udviklet en model for, hvordan vi ’kommer hjem’, dvs. hvordan vi skaber smukke, meningsfulde og stærke kredsløb, der med maden i centrum genskaber de sammenhænge, vi så desperat har brug for. Det diskuterer hun med michelinkokken Matt Orlando, som står bag den bæredygtige restaurant, Amass, i en samtale modereret af Anne Katrine Harders fra Dansk Arkitektur Center.

Om 'Hvordan kommer vi hjem?'

Stedsans handler om evnen til at kunne navigere, orientere sig og finde vej hjem. Det handler også om viljen til at sanse og forstå stedets rødder, dets egenskaber, dets potentialer.

I samarbejde med The Empty Square vil vi gennem samtalerækken ’Hvordan finder vi hjem’ reflektere over vores stedsans i en tid, hvor byens hastige udvikling truer den rumlige fordybelse. Har vi mistet fornemmelsen for et sted? Har vi glemt, hvordan vi skaber tilknytning gennem vores hjem og vores omgivelser? Vi kredser os ind på spørgsmålene via en række meget forskellige samtaler, der kigger nærmere på de kredsløb, relationer og fællesskaber, der skal til for at kultivere en unik fornemmelse af sted.

Disse veje leder os fra køkkenet ind i ejendomsudviklingens værksted og ud til de fjerneste egne af civilisationen, hvor et lille lokalsamfund har formået at redefinere opfattelsen af urbanitet. Fælles for samtalerne er fænomenet stedsans og spørgsmålene: Hvor kom vi fra? Hvor skal vi hen? Og hvordan kommer vi hjem?

Arrangementer:

4. juni kl. 10.30 Den sultne by – Samtale med Carolyn Steel på Heartland Festival 

8. juni kl. 17.00 Den åndelige by – Byen som fælles hjem, Halmtorvet 27

15. juni kl. 17.00 Den økonomiske by – Stedsans i byens udvikling, Halmtorvet 27

21. juni kl. 17.00 Den lille by – urbanisering i udkanten, Halmtorvet 27

Samtalerækken er støttet af Statens Kunstfond.

Event Details
Get Ticket
Ticket Price
DKK
Date
4.6.22
June 4, 2022
June 4, 2022 10:30 AM
Europe/Copenhagen
Den sultne by: Samtale med Carolyn Steel på Heartland Festival
Første event i samtalerækken 'Hvordan kommer vi hjem' handler om mad: Hvad er det for en stedsans, som den aktuelle fødevareproduktion og madkultur skaber?
Time
10:30
11:30
Location
Heartland Festival
Egeskov Slot, Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup
Language
English
Category
Speakers at this event
No items found.
Supported by
No items found.

Join CAFx in promoting inclusive architecture and planning.

Your membership supports creative professionals developing impactful exhibitions, events, and workshops, while giving you free or discounted entry for select events.
DKK 200.00 per year
DKK 16.67 / month billed annually
Subscribe
Subscribe

More in

No items found.
No items found.
More
No items found.
INgen relaterede artikeler da hoved artikel ikke er blevet tagget med et tag andre posts bruger!!!