Filmen følger livet for en gruppe romaer i en lille landsby i det nordligste Serbien. Hovedpersonen Bora er ulykkelig gift med en ældre kvinde og samtidigt ulykkeligt forelsket i Tissa, en ung kvinde, der på ordre fra sin stedfar skal giftes med en anden mand. Filmen er kærlighedshistorie, der også kommer omkring emner som etniske og sociale relationer i en lille landsby.
Aleksandar Petrović, 1967 / serbo-kroatisk og romani m. eng. tekst / 82 min.
Om Black Wave Yougoslav Cinema:
Stift bekendtskab med en eksperimenterende filmbevægelse, der ønskede at øge friheden for det kunstneriske udtryk og transformere det cinematiske sprog, og som endte med at ændre en hel kultur.
Festivalen har fået en unik mulighed for at vise et udvalg af de revolutionære kunstneriske film, der opstod som et modsvar til den socialistiske realisme i 60ernes Jugoslavien. Filmbevægelsen går under den samlede betegnelse Black Wave Yugoslav Cinema og er kendetegnet ved en eksperimentel tilgang til det audiovisuelle sprog, sort humor, og en kritisk undersøgelse af det daværende jugoslaviske samfund. Filmene fra denne tradition fik international opmærksomhed og fremkaldte i sin tid stærke kontroverser i Jugoslavien.
Programmet er tilrettelagt af den kroatiske arkitekt Nina Bacun, der med udgangspunkt i Black Wave Yugoslav Cinema har forsket i, hvordan fortællinger om rum i film er relateret til (gen)præsentationer og nærlæsning af arkitektur og landskaber, hvad enten de er virkelige eller kunstige. Hun vil præsentere filmene og deres historiske kontekst.
Præsenteres i samarbejde med den serbiske ambassade.
Black Wave Yugoslav Cinema program i Cinemateket:
9/10-2021
- Kl. 16.15 Man is Not a Bird
- Kl. 18.30 Love Affair, or The Case of the Missing Switcboard Operator
- Kl. 20.45 I Even Met Happy Gypsies