Til fremtidens arkitekt
I år fejrer vi 100-året for Bauhaus-skolen, hvilket giver anledning til at reflektere over dens markante indflydelse på vores arbejde og branchen som helhed. Selvom fagets fundamentale principper er de samme, vil nye værktøjer og udfordringer tage arkitekturen til nye højder i tiden, der kommer. Som fremtidens arkitekt er du uhyre bevidst om følgevirkningerne ved klimaforandringer, urbanisering og social ulighed, og i dit arbejde adresserer du disse udfordringer. Du har ikke den samme tid til rådighed, som vi har, til at finde løsninger og afprøve nye ideer for hvert projekt.
Vi håber, at det arbejde, vi udfører i dag, kan være en hjælp, når du skal navigere i akutte behov og designe vigtige løsninger, der kan være med til at sikre klodens fremtid. For Jorden vil kræve din opmærksomhed. Teknologi vil forføre og charmere med alt, hvad der er nyt og styre branchen i retning af nye muligheder i høj fart. Men du er vant til forandring. Uvished en velkendt tilstand. Innovation er normen. Men selvom du i dit arbejde er på forkant med den nyeste teknologi og de miljømæssige udfordringer, vil arkitekturens bærende principper vedblive med at være essentielle.
Vi dirigerer et sammensat orkester
At flytte et projekt fra idé til færdiggørelse kræver involvering af adskillige specialister på tværs af byggebranchen, fra ingeniører til entreprenører, der har hver deres prioriteringer. Som arkitekter indtager vi et unikt ståsted, hvorfra vi skaber overblik over projektet og tager ejerskab over processen for at sikre, at kundens ønsker, nærmiljøets behov og den arkitektoniske integritet er i centrum. Det er vores pligt som arkitekter at bygge bro mellem kunsten og videnskaben ved at binde aktørernes specialiserede viden sammen gennem hele projektets livscyklus. Det er et betydeligt ansvar, der giver en høj grad af indflydelse og derfor kalder på en indsigtsfuld og opmærksom tilgang.
Vi kuraterer den menneskelige oplevelse
Som arkitekter er vi en del af noget, der er større end bygninger, objekter og byer. Vi tager vare på mennesker. Det, der driver os i vores arbejde, er at forbedre oplevelsen af rum og steder og skabe livskvalitet for mennesker. Når vi forholder os til denne vigtige forpligtelse, står Mies van der Rohes dictum ”less is more” helt centralt. Bygninger, der fokuserer på mennesker og udelader det overflødige, har en længere levetid. I takt med at vore liv i stigende grad er digitale, bliver idéen om arkitektur som sociale rum endnu vigtigere. At skabe miljøer, der tilskynder til selvrefleksion og indsigt, bliver derfor vigtigt i forhold til at bidrage positivt til et demokratisk samfund.
Vi må udfordre æstetikken som parameter
Arkitektur som kunstart bliver ofte vurderet ud fra et æstetisk parameter. Ved første øjekast kan man beundre en bygning på baggrund af dens form, materialer og komposition. Men det er vigtigt at bruge andet og mere end øjnene og hjernen til at vurdere, hvad der er smukt. Det smukke opnås, når naturens love er afstemt. Vi opfatter ikke kun med vores fysiske sanser, men også med sjælen og hjertet. Når vi eksempelvis designer en bygning, begrænses vores opfattelse af skønhed ikke af, hvordan bygningen opfattes fra den anden side af gaden, eller når man kigger op gennem atriet.
Det er den holistiske oplevelse af bygningen, der udgør tiltrækningen: graden af fornemmelse for brugeren, hvordan bygningen indgår i det omkringliggende miljø, dens grænseflader, dens åbninger. Ved at udelade det unødvendige, som Bauhaus foreskrev, og samtidig inkorporere poesi og overraskelse frembringes en universel opfattelse af skønhed, der går ud over æstetik.
Vi har et stort ansvar for at sætte nye ideer i verden
Evolutionens bevægelse tvinger os til at tænke innovativt og forbedre det, der er os givet. Uanset personlig tilgang eller smag, så lærer Bauhaus-bevægelsen os noget, som enhver arkitekt må skønne på, nemlig idéen om vedvarende at sætte nye ideer i verden. Vi skal til stadighed have et åbent sind, være kreative, indsigtsfulde og nysgerrige. Det er i disse legende øjeblikke af kreativitet og eftertanke, at nogle af de bedste idéer får liv. Men vi kan ikke gøre det alene. Politisk skal der skabes et rum, hvor der er plads til idégenerering, eksperimentering og kreativitet, der hjælpes på vej af mindre regulering og lovgivning, der kan følge med de hastige forandringer, der præger både branche og samfund.
Vores løfte til dig, kære kollega, er, at vi vil designe stærke koncepter, der formår at skabe bedre livskvalitet for mennesker, at gøre verden smukkere og beskytte kloden, så du vil kunne gøre mere og gøre det bedre.
Med venlig hilsen
Schmidt Hammer Lassen Architects
Her på siden finder du et udvalg af de modtagne manifester. Den samlede publikation med alle 49 manifester kan downloades her.
Arkitekturens mange aktører fra forskellige fagligheder spiller som medskabere af de fysiske rum, vi alle lever og færdes I, en vigtig rolle I løsningen på de fremtidige udfordringer som bolig- og byudviklingen står overfor. Her forstås arkitekturens felt I bredeste forstand fra boligbyggerier og institutioner, over parker og landskaber til storbyskala, der alle rummer sociale, æstetiske, politiske, miljømæssige og økonomiske aspekter, og på hver deres måde må forholde sig til klimaforandringer, migration, nye familiemønstre og demografier, urbanisering, affolkning og skrumpende byer, afindustrialisering, stigende ulighed og boligpriser, boligmangel, teknologiske landvindinger og nye økonomiske paradigmer.Manifestet som format var en integreret del af de udskældte modernistiske ismer og politiske ideologier, men synes at være tilbage på arkitekturens landkort.
Efter at de store historier I nogle årtier har været dømt døde, dukker manifestet op igen, f.Eks. I form af 'the freespace manifesto’ af venedig biennalens kurator-duo I 2018, yvonne farrell & shelley mcnamara, eller kinesiske amateur architecture studio, der udstillede på louisiana I 2017, og som har formuleret et manifest på 29 punkter.Samtidig er der en fornyet interesse for det 20.
Århundredes avantgardemanifester, som bl.a. bliver genopdaget I arkitekturteoretikeren beatriz colominas bog ' manifesto architecture: the ghosts of mies' (2014) og herhjemme antologien 'avantgardemanifester' (2019), redigeret af mikkel bolt. Ved igen at sætte fokus på manifestet ønsker vi at få danske fagfolk til at overveje, hvilket værdigrundlag, de står for og bygger på.
At vove at opstille mål og visioner for, hvor vi skal hen I fremtiden og hvilke slags byer, boliger, landskaber og offentlige rum, vi skal udvikle og tage vare på. Målet med manifestet er altså at overveje arkitekturen som ramme om samfunds- og byudviklingen, og hvordan arkitekturen kan ændre verden.I samlet form vil manifesterne udgøre et vigtigt dokument, der potentielt kan understøtte politikker og planer. Dermed stilles en tværfaglig ekspertise til rådighed for offentligheden, og samtidig giver det fagfolk, der arbejder inden for forskellige områder af arkitekturen, en anledning til at genoverveje værdigrundlaget, som vi sammen vil bygge byens, boligens og borgernes fremtid på.
Arkitektonisk kvalitet, omsorg for social og miljømæssig sammenhængskraft kræver, at alle aktører er med rundt om bordet.Vi håber, at manifesterne vil komme by- og samfundsudviklingen til gode.
Akademisk arkitektforening og Copenhagen Architectecture Festival
København, april 2019