WHERE TO WITH HISTORY? – POPULISME OG ARKITEKTUR I DRESDEN

TEMA

Thursday 01/10 2020
Kl. 16:30 Cinemateket

Addresse
Gothersgade 55

Share Event

Dresden has in recent years grown both famous and infamous. Famous for its attempt to meticulously reconstruct its once bombed-out historical center and bring the colorful baroque settings of the 18th century back to life. Infamous for the right-wing-surge that has since 2015 swept the city and made it a center of far-right activity in Germany and Europe.

Dresden er i de senere år blevet både berømt og berygtet. Berømt for sit forsøg på omhyggeligt at rekonstruere det engang bombede historiske centrum og bringe de farverige barokke omgivelser i det 18. århundrede tilbage til livet. Berygtet for højrefløjen, der siden 2015 har gjort den til et centrum for højreekstreme aktiviteter i Tyskland og Europa.

På den ene side eksemplificerer byen de ‘blomstrende landskaber’, som alle håbede, den tyske genforening i 1990 ville medføre. På den anden side vidner den om alle de ting, der er gået galt i Tyskland, Europa og verden siden da.

Gennem interviews med interessenter, byplanlæggere, politikere og kritikere, undersøger filmen de mulige forbindelser mellem arkitektur og politik i Dresden. Den viser, hvordan arkitektur faktisk har bidraget til at bane vejen for den nuværende højreekstreme bølge. Men mere generelt skildrer den en by fanget i smertefulde dilemmaer og blinde gyder i sit fortsatte forsøg på at overvinde en destruktiv og ideologisk ladet fortid, der bare ikke vil forsvinde.

Danmarkspremiere

Introduceres af instruktør Hans Christian Post

Instruktør / Director: Hans Christian Post

Produktionsland / Production country: Denmark

Sprog / Language: German w. English subtitles

Produktionsår / Production year: 2019

Spilletid /duration:  68 min. 

Tema: Kulturarvens Hvem Hvad Hvor? – The Who, What and Why of Cultural Heritage

Kulturarven er konstant til forhandling. Den defineres altid ift. nutidige forhold og skiftende værdier/idealer. Kulturministeriet blev grundlagt under velfærdsstatens guldalder i 1961. Samtidig med, at væksten buldrede derudaf, var der behov for beskyttelse og definition af
kulturarv som grundpille for identitet, fællesskaber og det gode liv. Vi har brug for fælles historier og tilhørsforhold. I dag er kulturarven især til forhandling ift. velfærdsstatens yngre byggede miljøer. Både i almene boligområder som Gellerup og Taastrupgaard, hvor boliger nedrives og nye opføres, og sagaen om Vikingeskibsmuseets fremtid. Men kulturarvskampe kæmpes også ift. ældre kulturmiljøer som Stejlepladsen og Astrid Noacks atelier.

Kulturarvens kulturhistoriske/identitetsmæssige betydning sættes i perspektiv af udenlandske eksempler. ISIS bombning af oldtidsbyen Palmyra eller dilemmaerne omkring genopbygningen af Dresdens sønderbombede katedral viser, hvordan den underbygger identitet og lokale fællesskaber – også ekstreme af slagsen.

Kulturarven er en kampplads i nutiden og gælder ikke kun bygninger, men også miljøerne og hverdagspraksisserne omkring dem.