VAND ER VORES USYNLIGE VELFÆRD

TEMA

Monday 05/10 2020
Kl. 15:00 Vandcenter Syd

Addresse
Vandværksvej 7

Share Event

Er det lige velfærd for alle, hvis nogle kan købe sig til renere vand end andre? Virksomhedsbesøg og samtale mellem direktør Mads Leth og Tone Madsen, kontorchef i Konkurrencestyrelsen.

Direktør Mads Leth, Vandcenter Syd og kontorchef Tone Madsen, Konkurrencestyrelsen (VAND) i samtale med hinanden og publikum. Vand er en livsvigtig og kritisk del af en bys infrastruktur. Alligevel er centrale spørgsmål om fremtidens vandforsyning til at overse i den offentlige debat. Vi tager rent, rigeligt og betaleligt vand i hanen for givet. Med nye og stærkere ønsker om større sikkerhed for renere vand og klimaneutrale vandselskaber kan vandprisen gå betydeligt op. Men det rammer os ikke ens, for alle – rige og fattige – betaler i dag det samme for vand. Så et vigtigt spørgsmål i tiden er, om forsyning er velfærd? Arrangementet indledes med en fremvisning ved direktør Mads Leth af den historiske og velbevarede ‘Store Brønd’ (billedet), færdiganlagt i 1903 efter seks års gravearbejdet ved håndkraft.

Senere samme dag vises filmen ‘Lords of Water’ i Cafe biografen. Trailer: https://www.youtube.com/watch?v=S3ZcLcey7tM Filmen introduceres af kontorchef Tone Madsen fra Konkurrencestyrelsen (VAND).

Tilmelding er nødvendig. Billetlinket kan findes på denne side.