UNDERGROUND NEW YORK

TEMA

Tuesday 29/9 2020
Kl. 18:30 Cinemateket

EMNEORD

No Categories
Find billetter

Addresse
Gothersgade 55

Share Event

AMERIKANSK AVANTGARDE – NEW YORK STORIES
Cinemateket og Copenhagen Architecture Festival sætter gennem fire events (alle med film og foredrag ved Lars Movin) fokus på byen New York: som tema, motiv og dynamo for fødslen af en ny filmkultur.
Efterkrigstidens amerikanske avantgarde- og undergrundsfilm havde de mest frodige eksistensbetingelser i New York. Først og fremmest var det her, at den nyligt afdøde primus motor i New American Cinema-bevægelsen, Jonas Mekas (1922-2019), i begyndelsen af 1960’erne skabte de formelle rammer om den alternative filmproduktion med institutioner som Film-Makers’ Cooperative og Film-Maker’ Cinematheque. Og dernæst vrimlede byens såkaldte downtown-scene med unge talenter, som fra alle egne af landet var søgt østpå netop for at udforske de mange nye kunstneriske udtryk, der spirede frem i Manhattans kreative trykkoger.
Resultatet blev en individuel, poetisk og normbrydende form for eksperimentalfilm, der i vid udstrækning bidrog til at forme de kulturelle vejrlig, som rullede frem mod ungdomsoprørets endelige gennembrud i 1968.
 
Underground New York
Tirsdag den 29. september kl. 18:30

Instruktør: Gideon Bachmann

Et sjældent samtidsblik på New Yorks alternative filmmiljøer – optaget i slutningen af 1967, mens undergrundsfilmscenen var på sit højeste. Drevet af nysgerrighed efter at undersøge 60’ernes kulturelle revolution rejste den tyske tv-producer Gideon Bachmann til New York og blev kastet direkte ind i et frodigt filmmiljø, hvor den politiske dagsorden blev sat med grænsesprængende og ofte provokerende værker.

Gideon og hans ZDF-team var vidner til en demonstration med koryfæer som Allen Ginsberg og Susan Sontag, aflagde en visit hos Shirley Clarke på The Chelsea Hotel, fulgte med brødrene Adolfas og Jonas Mekas på optagelse i New Jersey, dokumenterede Michelangelo Antonionis besøg i Film-Makers’ Cooperative og var i audiens i The Factory, hvor det som sædvanlig var svært at hive mange ord ud af sfinksen Andy Warhol.


Appearances: Allen Ginsberg, Shirley Clarke, Adolfas Mekas, Jonas Mekas, Michelangelo Antonioni

USA, 1967
DCP, 53 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

In collaboration with Cinemateket.