VINDERBILLEDER: NY ODENSEANSK ARKITEKTURFOTOGRAFI

TEMA

Monday 05/10 2020
Kl. 17:00 Cafébiografen

Addresse
Amfipladsen 13

Share Event

Fotoudstilling som et oplæg til debat om skønhed og kvalitet i arkitekturen. Fagjuryen begrunder vinderbillederne ved en reception

Byen bygges om så hurtigt, at det kan være svært at nå at lære de nye bygninger og byrum at kende. Men at vi kender dem, er første forudsætning for at vi kan føre en fælles samtale om, hvad godt og dårligt byggeri er. Det dygtige arkitekturfotografi kan vise en bygnings essens eller den særlige stemning, der er i et bestemt byrum. Fotografiet kan skærpe vores blik for nybyggeriernes materialer, indfange både helhed og detalje eller fremhæve mødet mellem nyt og gammelt. Vis os Odenses ansigt lige nu: sådan lyder den åbne opgave til fotografer i sommeren 2020 stillet af Odense Architecture Festival i samarbejde med FotoWalk Odense.

Fagjuryen er arkitekt MAA Sidsel Kromann og den aarhusbaserede arkitekturfotograf Helene Høyer Mikkelsen. Et udvalg af de bedste fotografier – bemærk! ikke bedste bygninger – udstilles under Odense Architecture Festival 2020 og præsenteres af juryen på Arkitekturens Dag mandag d. 5 oktober kl. 17.00.

OPEN CALL: Alle uanset baggrund opfordres til at deltage i konkurrencen. Bidrag indsendes til odense@cafx.dk med emnefeltet ‘ARKITEKTURFOTOGRAFI’. Send gerne som wetransfer link og i højeste opløsning (så de kan printes hvis udvalgt, jpg eller tiff i sRGB).

Fotografer der får udvalgt fotografier til værket får direkte besked. Print overdrages til fotograferne efter festivalen.

DEADLINE: tirsdag d. 1. september 2020 kl. 12:00.

Vinderbillederne udstilles i stort format på Café biografen i hele oktober måned.

 

Tilmelding er nødvendig. Billetlinket kan findes på denne side.

 

 

I samarbejde med foreningen FotoWalk Odense afholdes to fotovandringer i løbet af sommeren, hvor man har mulighed for at følges og sparre med andre fotografer:

Lørdag d. 18 juli kl. 09-11 — fotowalk / dag
https://m.facebook.com/events/897877547291134

Søndag d. 9 august kl. 21-23 — fotowalk / aften
https://m.facebook.com/events/891135324703621/

Begge fotovandringer er gratis med tilmelding til Odense Foto Walk/Hans Kristian Hannibal-Bach på hanskristian@hannibal-bach.dk – max 45 deltagere.

Det er ikke en forudsætning for at deltage i konkurrencen, at man deltager i fotovandringerne.

Billederne skal tage udgangspunkt i nye byrum og byggeri 2010-2020.

Juryen giver følgende nøgleord, som de vil lægge mærke til i bedømmelsen:
Mødet mellem nyt og gammelt – men med udgangspunkt i det nybyggede
Helhed og deltalje — indfang gerne den lille skala såvel som den store
Gå tæt på materialet — sansning af materialer og overflader
Lad os se de komplekse, travle, myldrende byrum eller solitære, enkle, tomme byrum
Fortæl historien om de udadvendte eller de indadvendte bygninger

.
.
.

Inspirationslisten over udvalgte byggerier 2010-2020:

Oluf Bagers Plads
Odeon
Byfællesskabet på TBT Gade
Promenadebyen
Ny modernistiske villa på Langelinie 7
Dideriksens Hjørne på Vesterbro
Vesterport
Karré 1, Østre Stationsvej
EAL på Nørrebro
HF/VUC ved Byens Bro
Ungdomsboliger på Findlandkaj, Byens Ø
Stenfiskerkajen
Munkemøllestræde 20
Klosterbakken
Borgernes Hus
TBT Tower
Hotel Odeon
Danske Bank ved Albani Torv
Sydbankbygningen ved Sdr. Boulevard
Nye byggerier i Cortex Park, herunder Videnbyen
Nye boligkarréer i Sankt Gertruds Stræde
Tech/Det Tekniske Fakultet, SDU
Campus Kollegiet, SDU
Letbanens kontrolcenter, Munkebjergvej og Søndre Hospitalsvej
Dalum Private Børnehave
Østerlunden, Østerbro
Møntergårdens tilbygning, Møntestræde 1
Ungdomsboligerne, Odense Offentlige Slagtehuse, Grønløkkevej 38
Nordatlantisk Hus
Odense Havnebad, Gamle Havnekaj 3
Munkemose Park
Sukkerrækkerne
PFA Kollegiet, Nørrebro