FREMTIDENS URBANE IDRÆTANSLÆG

TEMA

Monday 05/10 2020
Kl. 15:30 Dynamo Workspace

Addresse
Finlandkaj 6

Share Event

Hvordan ser fremtidens idrætsfaciliteter ud i Odense? Byen er i rivende udvikling; kan idrætsanlæggene følge med? Og er det en velfærdsopgave at gøre borgerne fysisk aktive?

Odenseanere dyrker i dag sport på et atletikanlæg, der er kåret som verdens bedste udendørs idrætsbyggeri af Den internationale olympiske komité. Byen har også en overdækket cykelbane, to skøjteanlæg, 45 idrætshaller på 800 m2+, 16 skydeanlæg, 8 svømmehaller og 3 golfanlæg. Det lyder af meget, men er det det?

Vær med, når vigtige stemmer i den idrætspolitiske debat stiller op til samtale om, hvordan vi sikrer dynamiske idrætsrum i Odense. Hvilke krav skal de leve op til, hvilke behov skal de opfylde – og er det overhovedet en velfærdsopgave at gøre borgerne fysisk aktive?

I panelet: Jane Jegind, by- og kulturrådmand og formand for Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Lasse Lyck, Public Affairs konsulent DIF, Jens Troelsen, forskningsleder på Active Living SDU, Esben Danielsen, direktør hos Lokale- og anlægsfonden og Maria Keinicke Davidsen, partner og arkitekt i Keingart.

Gratis tilmelding er nødvendig. Billetlinket kan findes på denne side.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach