CHELSEA GIRLS

TEMA

Sunday 11/10 2020
Kl. 19:00 Cinemateket

Addresse
Gothersgade 55

Share Event

AMERIKANSK AVANTGARDE – NEW YORK STORIES
Cinemateket og Copenhagen Architecture Festival sætter gennem fire events (alle med film og foredrag ved Lars Movin) fokus på byen New York: som tema, motiv og dynamo for fødslen af en ny filmkultur.
Efterkrigstidens amerikanske avantgarde- og undergrundsfilm havde de mest frodige eksistensbetingelser i New York. Først og fremmest var det her, at den nyligt afdøde primus motor i New American Cinema-bevægelsen, Jonas Mekas (1922-2019), i begyndelsen af 1960’erne skabte de formelle rammer om den alternative filmproduktion med institutioner som Film-Makers’ Cooperative og Film-Maker’ Cinematheque. Og dernæst vrimlede byens såkaldte downtown-scene med unge talenter, som fra alle egne af landet var søgt østpå netop for at udforske de mange nye kunstneriske udtryk, der spirede frem i Manhattans kreative trykkoger.
Resultatet blev en individuel, poetisk og normbrydende form for eksperimentalfilm, der i vid udstrækning bidrog til at forme de kulturelle vejrlig, som rullede frem mod ungdomsoprørets endelige gennembrud i 1968.
 
CHELSEA GIRLS
Søndag den 11. oktober kl. 19:00

Chelsea Girls

Instruktør: Andy Warhol

Enestående mulighed for at se Warhols tre-en-halv time lange dobbeltprojektions-film på det store lærred!

I 1966 kørte aktiviteterne i The Factory i højeste gear. Warhol havde sat sin ekstremt omfattende filmproduktion på skinner. Han havde søsat multimedieforestillingen The Exploding Plastic Inevitable. Og han havde samlet et yderst farverigt ensemble af villige Superstars. Det hele gik op i en højere enhed i ’Chelsea Girls’, en af filmhistoriens mest usandsynlige kassesucceser.

’Chelsea Girls’ består af tolv uafhængige sekvenser à en halv time. Og i filmen mødes gamle Factory-kendinge som Gerard Malanga, Ondine og Mario Montez med nye ansigter som Brigid ’Polk’ Berlin, Mary Woronov og Nico (den tyskfødte fotomodel, som Warhol kort forinden havde indsat som galionsfigur i The Velvet Underground).

Undervejs i produktionen var det tanken, at filmen skulle ende med en spilletid på syv timer, men ved et genialt indfald fik Warhol spilletiden halveret ved at vise to projektioner simultant, et greb, der samtidig kom til at fungere som en reference til det repetitive element i hans silketrykmalerier.

’Chelsea Girls’ var det første Factory-værk, hvor instruktøren Paul Morrissey fik en mere fremtrædende position, og den kom dermed til at markere indgangen til den sene fase i Warhols filmproduktion.


Appearances: Nico, Brigid Berlin, Randy Borscheidt, Christian Aaron Boulogne m.fl.

USA, 1966
16mm, 210 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

In collaboration with Cinemateket