LIVET ER KORT, KUNSTEN LANG. VI VISER OG PERSPEKTIVERER TO KORTFILM, DER REFLEKTERER OVER MENNESKET OVERFOR KUNSTEN.

TEMA

Friday 02/10 2020
Kl. 19:15 Cinemateket

Addresse
Gothersgade 55

Share Event

The two documentaries reflects on our relationship with the past, on the longevity of architecture and cultural heritage compared to the shortness of human lives. | De to dokumentarer reflekterer over vores forhold til fortiden, om arkitekturens og kulturarvenes levetid sammenlignet med det korte menneskeliv.

Ars Longa Vita Brevis: Kunsten er lang, livet kort – kunsten overlever mennesket og bliver til vigtige symboler for vores identitet og historie. Symboler bliver genstande for konflikter og krige. Fra Syrien, til Putins Rusland, til Trumps USA, bygger det rige arkivmateriale et klimaks, der ser kunstværket og mennesket som dets hovedperson, og fremhæver de til tider groteske implikationer. Filmen udforsker betydningen, værdien og kraften, vi giver til kunst og arkitektoniske strukturer sammenlignet med dem, der gives til menneskelivet. 

Astana, A City of the Future: Lige efter at byen netop er blevet omdøbt til “Nursultan”, navnet på den tidligere leder, der trak sig tilbage, sætter denne dokumentarfilm spørgsmålstegn ved byens scenografi i den unge hovedstad i Kasakhstan. Byen er genstand for forskellige kræfter: selve skaberenes aftryk, (u)bevidste nomadiske erindringer, gammel fantasi om den store oase af silkevejen, ambivalens i bymodeller, sovjetisk fortid. Filmen ser efter nøgler til at forstå denne komplekse ligning. |

Introduceres af Mikkel Bille, lektor og antropolog med speciale i kulturarv og bystudier. Roskilde Universitet.

Danmarkspremierer

Instruktør / Director: Riccardo Campagna

Produktionsland / Production country: Italy

Sprog / Language: English, Italian, Arabic, German, French

Produktionsår / Production year: 2019

Spilletid /duration : 39 minutes 

+

Instruktør / Director: Laurier Fourniau

Produktionsland / Production country: Belgium, France 

Sprog / Language: Russian

Produktionsår / Production year: 2019

Spilletid /duration : 28 minutes 

 

Denne film er en del af temaet: “Kulturarvens Hvem Hvad Hvor?”

Kulturarven er konstant til forhandling. Den defineres altid ift. nutidige forhold og skiftende værdier/idealer. Kulturministeriet blev grundlagt under velfærdsstatens guldalder i 1961. Samtidig med, at væksten buldrede derudaf, var der behov for beskyttelse og definition af kulturarv som grundpille for identitet, fællesskaber og det gode liv. Vi har brug for fælles historier og tilhørsforhold.

 I dag er kulturarven især til forhandling ift. velfærdsstatens yngre byggede miljøer. Både i almene boligområder som Gellerup og Taastrupgaard, hvor boliger nedrives og nye opføres, og sagaen om Vikingeskibsmuseets fremtid. Men kulturarvskampe kæmpes også ift. ældre kulturmiljøer som Stejlepladsen og Astrid Noacks atelier.

Kulturarvens kulturhistoriske/identitetsmæssige betydning sættes i perspektiv af udenlandske eksempler. ISIS bombning af oldtidsbyen Palmyra eller dilemmaerne omkring genopbygningen af Dresdens sønderbombede katedral viser, hvordan den underbygger identitet og lokale fællesskaber – også ekstreme af slagsen.  

Kulturarven er en kampplads i nutiden og gælder ikke kun bygninger, men også miljøerne og hverdagspraksisserne omkring dem.