Det Genovervejede Fællesskab

Af Simone Vestergaard, Arkitekt MAA

 

Coronakrisen har gjort det klart for os, i hvor høj grad vi alle er afhængige af fællesskaber. Samtidig er fællesskabet under pres, og vi lever i stigende grad i et samfund med jeg’et, selviscenesættelsen og selvrealiseringen i fokus. Vi længes efter nærhed, samarbejde og interaktion. Efter at blive spejlet og bekræftet, udfordret og sat spørgsmålstegn ved. Efter mennesker der byder ind med, hvad vi selv ikke kan. Vi må genopfinde fællesskabet. Svaret kunne være at flytte ud og forene os langt fra de tætte byers beklemmende vægge og overbelastede grønne åndehuller. De nye fællesskaber får plads i en arkitektur, hvor udspredte bygninger, pavilloner og pladser omgives af haver, natur og marker i et sammensmeltet landskab. Her er plads til tryghed, spontanitet og kreativitet. Kun få enheder er private, og resten er fælles. Grænserne mellem det urbane og det landlige, det private og det offentlige, bygningerne og naturen er til genovervejelse.