Filmkonkurrence: Almene Hjem

CAFx inviterer DIG til at deltage i en åben filmkonkurrence!

En femtedel bor i almene boligområder spredt fra Hellerup til Gellerup. Disse én million mennesker udgør et bredt udsnit af Danmarks befolkning. De meget forskellige beboere bor i vidt forskellige boliger fra forskellige tidsaldre, bygget i forskellige stilarter og beliggende i forskellige områder. Så om du bor i beton eller mursten, nye eller gamle boliger, på Bornholm eller i Brabrand inviterer vi DIG til at fortælle DIN historie om dit hjem og dit kvarter. Med disse film håber vi at indsamle mere personlige og nuancerede historier om vores fælles kulturarv og velfærdshistorie – nemlig de almene boliger – end dem, som politikere og pressen ofte serverer.  

Vi efterspørger en max 60 sekunders film om livet i danske almene boligbyggerier anno 2019. Om det er menneskene, relationerne, træerne, hundene, bygningerne, vaskekælderen, de grønne områder eller alt det midt imellem, der spiller hovedrollen i din fortælling – det bestemmer DU. ALLE er inviteret uanset om de er beboere, tidligere beboere, naboer eller bare gæster.

Tilsammen vil filmene forme en bred buket af fortællinger, der viser mangfoldigheden og hverdagen i Danmarks almene boligbyggerier fra Gedser til Skagen. Vores stærke jury udvælger 12 finalister, som alle vil blive vist under Copenhagen Architecture Festival i april 2019.

Én vinder vælges ved publikumsafstemning og præmieres med 10.000 kroner og bliver vist på det store lærred til CAFx åbningsgalla den 3. april 2019.

Vi skal modtage din film senest d. 4. februar 2019. Upload filmen til videoplatformen VIMEO i HD-kvalitet.

Vi opfordrer alle til at deltage, så del digitalt, deltag i eventet på facebook eller print opslaget og hæng op i din opgang, fælleshus eller bibliotek.

One fifth or the population in Denmark live in Affordable Housings all over the country. And we INVITE YOU to tell us what it’s like. You can be a recident, a fan, a former recident or neighbour, as long as you’ve got a story to tell we’re all eyes and ears! 

Please send a video (max. 60 sec.) about life in or surrounding Affordable Housing in Denmark. Doesn’t matter what it exactly is about just that it’s using affordable housing as a backdrop to discuss everyday life. EVERYONE is invited to join – Danish or not, a resident of affordable housing or not. Upload the film to Vimeo and send us til link following the guide below.

Deadline is Monday, February 4th – follow the link below!

KONKURRENCEN ER SLUT

SE ALLE FILMENE PÅ EN UDSTILLING PÅ DANSK ARKITEKTUR CENTER FRA D. 14. FEBRUAR ELLER TIL FESTIVALÅBNINGEN D. 14. MARTS

KORT FORTALT

  • Skab en max 60 sekunders kortfilm med temaet Almene Hjem
  • 12 nominerede film vil blive udvalgt af en jury og vist frem op til og under festivalen
  • Vinderfilmen hyldes til CAFx Åbningsgalla den 3. april 2019
  • Præmie: 10.000 kr.
  • Deadline for ansøgning: den 4. februar 2019 kl. 23.59

TIPS

  • Vend mobilen horisontalt, når du filmer, så filmen får det rigtige format
  • Det er lovligt at filme udendørs uden tilladelse.
  • Husk at få en godkendelse, hvis du filmer indendørs i bygninger eller hvis du bruger personer som hovedkarakterer.
  • Show it, don’t tell it.

TEKNISKE SPECIFIKATIONER

  • Filmlængde: Max 60 sekunder.
  • Format: MP4, h264, .mov
  • Aspect Ratio: 16:9
  • Pixel: 720 x 1280 px (HD) som minimum
  • Lyd: Stereo
  • Ingen end credits / rulletekster
  • Upload filmen til videoplatformen Vimeo i HD-kvalitet .

DEL OPSLAGET

RETTIGHEDER

Læs rettigheder igennem inden du indsender din film:

  1. Organisationerne bag filmkonkurrencen er Copenhagen Architecture Festival (CAFx)
  2. Ansøgningen inkl. et link til Vimeo skal være i vores hænder før den givne deadline. Ved ansøgning med flere film, benyt separate ansøgninger.
  3. Med ansøgningen, giver afsender samtykke til CAFx til at downloade filmen fra Vimeo-platformen og vise filmen op til og under Copenhagen Architecture Festival 2019 på digitale platforme, til udstillinger op til og under festivalen, samt i biografen.
  4. CAFx bevarer efterfølgende retten til at bruge de nominerede film i ikke-kommercielle sammenhænge.
  5. Det er ansøgers ansvar at sørge for at alle rettigheder omkring produktion og det færdige produkt er clearet inden ansøgning. Inkl. musikrettigheder, tilladelse til at filme bygninger og personer.
  6. Der er ingen grænser for produktionsåret af filmen, og rettighedsfrit arkivmateriale kan bruges.
  7. De ansøgte film bliver i CAFx arkiv, og vil kun blive brugt i ikke-kommercielle sammenhænge.
  8. Filmen må ikke være længere end 60 sekunder, og må ikke indeholde stødende, voldeligt eller pornografisk materiale.
  9. Ved ansøgning til filmkonkurrencen Almene Hjem accepterer ansøger konkurrencens retningslinjer.
  10. Spørgsmål vedrørende konkurrencen henvises til info@cafx.dk.